Videns­festivalen: Om kometer
Anja C. Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Institutet, var en af de 20 formidlere på Vidensfestivalen.
”At studere kometer er som at studere lækre damer i Saudi Arabien. Der er så meget slør, at en del er overladt til fantasien. Kometer har en støvhale, der drysser som skæl, der drysser af mig, når jeg går hen over scenen. Deres kerne består af 90 procent snavs og 10 procent vand. Kun fem om året kommer i gennemsnit tæt nok på, til at vi rigtigt kan studere dem.
I 1908 landede en komet i Sibirien. Det kan godt give en del ”damage”, fordi de bevæger sig med 100.000 km. i timen. Det er ikke mindst derfor, vi holder øje med dem. Desværre er de også helt uforudsigelige - som kartofler der tumler rundt og nemt kan ændre bane.
Den store rum-sag lige nu er EU´s samarbejde om Rosetta, sonden, der efter planen møder en komet i Jupiters bane, som ikke er fordampet endnu. Det sker til november, og får vi de data hjem fra klumpen, som vi regner med, bliver det rigtig spændende, selv om vi hellere ville sidde med materialet i hånden. De næste store rumsag bliver måske, at vi inden for de næste fem år kan sige med sikkerhed, om jorden har en tvilling. Vi har teknologien til det, og vi er i gang med at trawle hele universet igennem,” sagde Anja C. Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Institutet, blandt andet ved lørdagens Vidensfestival.
