”Mere undervisning giver højere indkomster”
Flere ugentlige undervisningstimer kan føre til en årlig merindkomst på op til 100.000 kr. for dimittender på en række humanistiske fag, lyder en af produktivitetskommissionens mere overraskende konklusioner.
En række humanistiske fag ikke er produktive nok, mener Produktivitetskommissionen.
Det har ført til beskyldninger om, at kommissionens overvejende økonomiuddannede medlemmer ikke formår at måle den særlige værdi, de humanistiske fag har for samfundet.
På et debatarrangement i går på Københavns Universitet forsøgte kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, at uddybe synspunkterne.
Peter Birch Sørensen gentog anbefalingen om at begrænse adgangen til humaniora, men han pegede samtidig på, at kommissionen anbefaler at sætte undervisningstimetallet på humaniora op. Faktisk vil det sidste tiltag ifølge kommissionens beregninger kunne føre til betydelige indkomststigninger for humanister på arbejdsmarkedet.
Set på tværs af universiteterne er humaniora det hovedområde, hvor de studerende modtager klart mindst undervisning. Ifølge Rigsrevisionen (2012) modtager en bachelorstuderende på humaniora i gennemsnit 8 timers undervisning om ugen, mens de naturvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige modtager 19 timer.
Forskellen i timetal kan ifølge kommissionen faktisk kædes sammen med de relativt store indkomstforskelle mellem eksempelvis humanistiske og samfundsøkonomiske kandidater.
”Hvis vi ser på alle universiteter, så betyder en ekstra times ugentlig undervisning på studiet en stigning i årsindkomst på 8.500 kr.”, fortalte Peter Birch Sørensen.
Kvaliteten tæller
”Og det interessante er, at vi her snakker om realistiske lønninger. I mange tilfælde, betyder de her forskelle i timetal årlige indkomstforskelle på op mod 200.000 kr., eller i hvert fald 100.000 kr.”.
Når produktivitetskommissionen overhovedet når til denne konklusion, skyldes det, at kommissionen har fundet en tydelig sammenhæng mellem lønpræmie (mål for hvor meget man tjener ved at uddanne sig ud over gymnasialt niveau) og uddannelsens længde, men også, at der er en klar sammenhæng mellem studieintensitet og efterfølgende løn.
”Hvis vi tør tro på, at der er en årsagssammenhæng, så kan den være med til at forklare en meget stor del af forskellen i indkomster for humanister og andre grupper”, sagde Peter Birch Sørensen.
Kommissionen peger dog også på, at humanisternes relativt lave indkomster skal forklares med en betydelig overproduktion og vedvarende høj arbejdsløshed siden 1990’erne.
I særlig grad ”nyere” humanioraretninger (fx medievidenskab), der ikke er enten traditionelle gymnasiefag eller erhvervssproglige fag, har et problem med overproduktion. I 1991 udgjorde disse 10 pct. af samtlige humanistiske dimittender mod 60 pct. i dag.
Peter Birch Sørensens konklusion lød derfor: ”Vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet. Det vil sige, at uddannelserne skal have et højere fagligt niveau og mere relevans på arbejdsmarkedet”.
