Aktivering af ledige virker ikke

Det nuværende beskæftigelsessystem har fejlet i indsatsen med at aktivere og opkvalificere ledige til at finde varigt arbejde. Det fastslår det af regeringen nedsatte Carsten Koch-udvalg, som ønsker et opgør med det nuværende beskæftigelsessystem.

”Vi foreslår, at den gentagne aktivering sløjfes. Den har ikke været særlig potent. Der skal være mere frihed til at tilrettelægge et forløb for den enkelte og et mere entydig forløb i enten a-kassen eller jobcentret”, sagde Carsten Koch, som i går tirsdag fremlade udvalgets anbefalinger i Beskæftigelsesministeriet.

Koch-udvalget består af formand Carsten Koch, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen, økonom fra Aarhus Universitet Michael Rosholm og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Per Kongshøj Madsen.

Med 39 forslag smider udvalget en samlet rapport på bordet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om en ny arbejdsmarkedsindsats inden for det eksisterende budget på 2,5 mia. kroner. Udvalget konkluderer, at den nuværende indsats med uddannelse af ledige generelt ikke har flyttet noget. 

”Uddannelse af ledige skal have et løft. Det skal være jobrettet, men kræver motivation og interesse fra den ledige, ellers giver det ikke nok”, sagde Carsten Koch.

Udvalget foreslår derfor at afskaffe pligten til gentagen aktivering. Alle ledige skal have et virksomhedsrettet tilbud, og vejledning og opkvalificering skal desuden kun ske efter aftale med den ledige. Det skal i øvrigt være den ledige selv, der fremover skal booke samtaler og bede om jobsøgningsstøtte via et nyt selvbookningssystem. Både jobcentre og a-kasser skal via en såkaldt joblog kunne følge de ledige tæt. Muligheden for seks ugers jobrettet uddannelse flyttes desuden, så det fremover først bliver en ret efter seks måneder mod i dag efter fire måneder.

Ingen mirakelløsninger
Akademikerne er positive over for udvalgets anbefalinger om at tage et opgør med det nuværende beskæftigelsessystem. Men man savner fokus på at give bedre muligheder på det voksende arbejdsmarked for iværksættere og overvejelser om den voksende gruppe af højtuddannedes muligheder for at undgå ledighed.

”Der er fortsat behov for over de næste mange år at skabe mange flere nye job på det private arbejdsmarked. For at rykke i den retning kræver det et mere målrettet fokus på virksomhedernes vækstpotentiale og en beskæftigelsesindsats, som formår at matche højtuddannede lediges kompetencer med virksomhedernes specifikke udviklingsbehov”, siger AC-formand Finn R. Larsen.

Spørgsmålet om ledige kan bruge noget af deres dagpengeperiode på at komme i gang som iværksættere, har udvalget betragtet som et dagpengespørgsmål og ikke som et aktiveringsspørgsmål, pointerer Per Kongshøj Madsen.

”Når der kommer en dagpengekommission, så er det noget af det, den kan kigge på. Derfor har vi ikke villet tage dette op her. Men det er allerede muligt i dag at få tilbud om et iværksætterrettet kursus. Men at give støtte til selve etableringen overlader vi til andre at behandle”, siger han.

Ifølge Per Kongshøj Madsen findes der ingen mirakelløsninger på at finde arbejde til ledige akademikere. Men han påpeger, at den virksomhedsrettede indsats er utrolig vigtig.

”Det gælder om at bryde den statistiske diskrimination og blive et kendt ansigt ude i en virksomhed. Desuden er der mulighed for at foretage et sporskifte med de seks ugers uddannelse efter seks måneders ledighed, mens et jobrettet uddannelsestilbud faktisk er muligt tidligere”, siger Per Kongshøj Madsen.  

Løntilskud og praktik
Udvalget anser løntilskudsordninger og virksomhedspraktik som vigtige døråbnere for ledige akademikere til at finde varigt arbejde. Udvalget foreslår således en ”normalisering af de offentlige løntilskudsordninger”, så de får den samme større jobeffekt, som de private løntilskudsordninger har i dag.

”Bekymringen er, at kommunerne tænker for meget i refusioner, og at de med påduttede kvoter skal leve op til at tage et vist antal ledige, selvom de måske ikke har brug for dem. Så en konsekvens af dette forslag vil være, at antallet af offentlige løntilskudspladser formentlig falder”, siger Per Kongshøj Madsen.

Fremover skal det derudover kun være muligt at have et løntilskudsjob i seks måneder mod i dag 12 måneder. Det er fra udvalget dels begrundet i, at flere ledige så kan få et sådan tilbud, dels i at den forkortede dagpengeperiode ikke må få den konsekvens, at den ledige bliver låst fast i et midlertidigt tilbud i for lang tid. Det kræver dog samtidig en aktiv indsats for at ordningen ikke misbruges, så ledige i et væk afløser hinanden i en løntilskudsmølle.

For højtuddannede gælder det dog ifølge Per Kongshøj Madsen først og fremmest om at finde et arbejde – ikke at få mere uddannelse.

”Udgangspunktet må være, at man som højtuddannet har fået den rigtige uddannelse, og derfor skal i gang med at søge arbejde. Der kan et virksomhedsrettet tilbud være med til at overvinde nogle barrierer. Vi fokuserer meget på private løntilskudsordninger, for vi kan se, at man så i mange tilfælde får job bagefter”, siger Per Kongshøj Madsen.