Dansk Magisterforening

Akademikere skal ikke opsamle hundelorte

Del artikel:

Når ledige akademikere skal i nyttejob, bliver det ikke for at opsamle hundelorte. Der er ingen planer om at udsende kontanthjælpsmodtagere som gadefejere, garanterer flere af landets største kommuner.

I de kommende måneder vil man ikke se horder af ledige akademikere i kølvandet på hundeejere, som lufter deres bedste ven. For på trods af talrige historier i medierne i løbet af 2013 om det modsatte, skal ledige akademikere hverken opsamle hundelorte eller feje gader, når de skal i nyttejob for at bevare retten til kontanthjælp. Ja, faktisk er der ingen kontanthjælpsmodtagere, der skal ud i nyttejob som gadefejere, fortæller flere af landet største kommuner samstemmende til Magisterbladet.

”Nej, vi påtænker ikke, at nogen ledige skal opsamle hundelorte eller feje gader. Det er udelukket for alle målgrupper. Et nyttejob skal give mening for både den ledige og de kommunale arbejdsgaver. Og vi løser i forvejen ikke hundelorteoprydning”, siger arbejdsmarkedschef i Odense Kommune Søren Heide Petersen.

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten blandt kommuner i december sidste år viste, at landets kommuner vil sætte ledige kontanthjælpsmodtagere til at samlede hundelorte op, afspritte dørhåndtag og tælle biler, når de fra årsskiftet som en del af kontanthjælpsreformen skulle i nyttejob for at bevare retten til kontanthjælp. Enhedslisten kaldte disse former for nyttejob ”ydmygende”, men det er jobsnobberi, svarede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun mente, at kritikken mod denne form for omdiskuterede nyttejob afslører en mangel på respekt for folk, der knokler hårdt i ubekvemme job.

”Det er skræmmende, for det er først og fremmest udtryk for et jobsnobberi, som ikke hører hjemme i et samfund som vores”, sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Ingen nyttejob
I Aalborg Kommune har man derimod en målsætning om slet ikke at oprette nyttejob. Det forklarer teamleder i Job- og vejledningscentret Susan Ringgaard Pedersen.

”Vi vægter kvalitet og satser i stedet for på at give ledige løntilskudsjob, som er godkendt af de faglige organisationer, og hvor der er et konkret indhold i jobbet”, siger Susan Ringgaard Pedersen.

Alle nyttejob i Aalborg kommune vil derfor være godkendte løntilskudspladser, og de vil ifølge Susan Ringgaard Pedersen blive anvendt til alle grupper af ledige. Lige fra kontanthjælpsmodtagere og modtagere af sygedagpenge til ledige på dagpenge og arbejdsmarkedsydelse.

”Så det samlede antal er højt, men siger intet om antallet at nyttejob. Bliver der oprettet nyttejob, er det kommunens politik, at det skal opfylde samme krav som et løntilskudsjob, og det, synes jeg, er rigtig fornuftigt”, siger hun.

I Københavns Kommune er der i øjeblikket to arbejdsmarkedsydelsesmodtagere med akademisk baggrund, som er i nytteindsats inden for ”arealvedligehold og naturpleje”. Beskæftigelsesudvalget i kommunen har dog vedtaget principper, der skal sikre en såkaldt meningsfuld og effektiv indsats.  Det udtaler direktør i Københavns Kommune i et skriftligt svar om kommunens holdning til akademikere i nyttejob som gadefejere.

”Af jobområder er der i første omgang tale om opgaver inden for områderne naturpleje. Det er opgaver, der ellers ikke ville blive udført. Opsamling af hundelorte er ikke en del af opgaveporteføljen”, siger Ove Kaj Christiansen.

Løntilskudsjob
Også i hovedstaden fokuserer man på løntilskudsjob til ledige akademikere, forsikrer direktøren.

”For ledige med en akademisk baggrund vil en løntilskudsstilling ofte være det rigtige. Hvordan fordelingen mellem de forskellige indsatser bliver for personer med akademisk baggrund, er endnu for tidligt at sige, da ordningen er helt ny”, siger Ove Christiansen.

I Odense Kommune er kun omkring 100 akademikere af kommunens på nuværende tidspunkt 8.000 ledige på kontanthjælp og derfor omfattet af nytteindsatsen.Et nyttejob i Odense kan ifølge Søren Heide Petersen eksempelvis omhandle optræning inden for byggebranchen, da kommunen oplever et byggeboom. Derudover er der fokus på, at akademikere i nyttejob skal hjælpe med at løse administrative opgaver over en bred kam og bistå med lektiehjælp på skoler, og når kommunen skal opkvalificere ufaglærtes læse- og skrivefærdigheder.

”Vi vil selvfølgelig gøre brug af de kompetencer, den ledige har, og få sat dem i spil. Både for den lediges egen skyld og for at få løst de administrative opgaver i kommunen, som lige nu ikke løses”, siger Søren Heide Petersen.

Nyttejobbene er en del af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014. Det betyder, at arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere efter senest tre måneder bliver mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i et nyttejob i op til 13 uger ad gangen. Nyttejobbet har et fast timeantal på 20 timer om ugen og foregår på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte ”kan gå til hånde og gøre nytte”, som Beskæftigelsesministeriet oplyser.