Jan Thorhauge, lektor i uddannelsesforskning på KU, hvilke muligheder ser du i den nye aftale?

Lektor i uddannelsesforskning på KU.

De er mange. Og heldigvis for det. Professionsuddannelserne har ventet meget længe på den her aftale, og de vil glæde sig over den øgede fleksibilitet og merit og, ikke mindst, at der gives mulighed for at lave en større lokal variation i udbuddene.

Set fra undervisernes synspunkt er det en kæmpe forbedring, at mål og detailstyring fra ministeriet minimeres.

Endelig er der pengene. De er altid rare, men godt to milliarder årligt er et løft, der kane mærkes, i modsætning til de mange mindre klatbevillinger, som uddannelserne har fået til at lukke de værste huller med igennem de sidste mange år.

Hvilke udfordringer ligger der i reformen?

Forkortelsen af professionsuddannelserne trækker klart i den forkerte retning. Det er især problematisk, fordi der uddannes til arbejdsfelter, som både kræver praktiske færdigheder og en teoretiske viden om forholdsvist komplicerede ting.

Når man dertil lægger, at de nye epx-uddannelse også sænker adgangskravene, tegner det billedet af en disrespekt eller misforståelse af, hvad relationsarbejde og den pædagogiske faglighed kræver.

Det kan godt være, at reformen og den forbedrede økonomi giver positiv opmærksomhed og øger søgningen til uddannelserne i et år eller to. Men reformen ændrer ikke på andre grundlæggende vilkår, der i langt højere grad får folk til at søge væk fra professionen i utide. For eksempel arbejdsvilkårene, lønnen, autonomien i arbejdet og faren for, at arbejdet ikke opleves som meningsfuldt.

Der er heller ikke altid overensstemmelse imellem, hvad der er godt for professionshøjskolerne og hvad der er godt for professionerne.

Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole. Hvilke muligheder ser du i den nye reform?

Rektor på Københavns Professionshøjskole.

Det er en rigtig god aftale for vores uddannelser, så glæden er stor. Vi har fået mange ønsker opfyldt.

Nu får vi muligheden for at arbejde med at øge kvaliteten, både på grunduddannelserne og hvad angår den livslange læring, som skal give de professionsuddannede et meningsfuldt arbejdsliv bagefter.

I dag går der alt for lang tid, før pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle kan få efteruddannelse. Det har været et kæmpe problem i forhold til at fastholde dygtige folk i sektoren.

På grunduddannelserne er det så godt med et økonomisk løft, og muligheden for at vi selv kan bestemme, hvordan pengene bruges bedst.

Det er jo langt dyrere at træne praksis og øve færdigheder som sygeplejerske- eller socialrådgiverstuderende, end det er at aflevere en powerpoint præsentation i auditoriet.

Jeg var med på socialrådgiveruddannelsen, hvor de trænede den svære borgersamtale med brug af en skuespiller. Og jeg overværede simulationsundervisning for akutsygeplejersker, hvor ’patienten’ – en dukke - var en ældre borger i akut sundhedskrise. I praktikken ville de studerende aldrig blive bedt om at tage ’stue-ledelse’ i sådan en situation, for det kan borgeren dø af. Her oplevede de, hvordan det er at tage svære beslutninger under stort pres.

Det vigtige nu bliver at få nedfældet nogle bekendtgørelser og studieordninger, der understøtter det lokale råderum og engagement. Hidtil har det på nogle uddannelser væres så reguleret, at det er svært at rokke med ørerne lokalt, og det skal der være plads til, i takt med at verden omkring os udvikler sig.

Hvilke udfordringer ligger der i reformen?

Jeg har ikke lyst til at lede efter hullerne i osten. Men det er klart, at der venter os et rigtigt stort arbejde nu.

De nye socialrådgiveruddannelse skal være klar, allerede inden de studerende begynder at søge om optag i 2026, så der bliver knald på.

Endelig vil jeg minde om, at vi ikke undgår at blive ramt på økonomien, når vi optager færre studerende, også selvom taxameter per studerende bliver løftet. Men jeg har ja-hatten på.

Tommy Dalegaard Madsen, formand for professionshøjskoleunderviserne i DM. Hvilke muligheder ser du i den nye reformaftale?

Formand for professionshøjskoleunderviserne i DM.

Det er svært ikke at være tilfreds, når der omsider er blevet lyttet til underviserne.

Reformen fjerner to af de ting, vi har hadet allermest: Den stramme målstyring og modulstrukturen, som har været en kæp i hjulet på det gode uddannelses-flow.

Jeg hæfter mig også ved, at parterne bag aftalen har understreget, at undervisernes skal involveres i udarbejdelsen og implementeringen af bekendtgørelser og nye studieordninger. Det er det, vi har ventet på og det er forudsætningen for, at de nye penge vil blive anvendt bedst muligt.

Det er også rigtigt positivt, at socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerske uddannelserne får et særskilt taxameterløft og kommer op på det niveau, som det rent faktisk kræver at drive de uddannelser.

Hvilke udfordringer ligger der og venter?

Jeg kan godt blive lidt nervøs for, at kvalitetsforventningerne eksploderer i omverdenen på en måde, vi får svært ved at leve op til.

Udgangspunktet for mange af professionsuddannelserne er økonomisk virkelig ringe. Vi står derfor med et enormt efterslæb samtidig med, at vi får færre studerende og flere med særlige støttebehov. Det bliver en hård nød at knække.

Det er også en helt forkert sti at betræde, at vi skal forkorte uddannelserne. I forvejen er der stoftrængsel, og læreprocesser tager tid. Derfor er det ikke muligt at kompensere ved blot at indlægge flere konfrontationstimer, mindre hold og mere vejledning. Det svæver lidt i luften, hvordan vi skal lykkes med at få enderne til at mødes.

Camilla Wang, forperson i Danske Professionshøjskoler, Hvilke muligheder ser du i den nye reform?

Forperson i Danske Professionshøjskoler.

Jeg ser en enestående chance for at gentænke og udvikle vores uddannelser.

Der er rigtigt meget håb og fed energi i den reform – og det skal vi gribe.

Med mindre detailstyring kan vi lave nye uddannelsesprofiler, toninger og tilpasninger til lokale forhold. Læg dertil, at økonomien forbedres, så det kan mærkes.

Den vekselvirkning mellem teori og praksis, som er så afgørende på professionsområdet, har vi ikke haft rigtigt råd til i mange år. Nu kan vi investere i undervisning og faciliteter.

En anden kæmpe forbedring bliver også den øgede adgang til efter- og videreuddannelse. Vi havde ønsket os at bevare længden af grunduddannelserne, men på bundlinjen vil jeg vurdere, at reformen giver den enkelte mulighed for mere uddannelse over tid.

Hvilke udfordringer efterlader reformen?

Der er godt nok meget, der skal indhentes. Og vi står et kritisk sted lige nu.

Vi har et stigende antal studerende med behov. Og selv om vi nu endelig kommer med en god fortælling, sker det ikke over natten, at flere unge vil os.

Jeg er også optaget af, at den megen snak om praksis ikke sker på bekostning af den teoretiske læring. Der skal fortsat være plads til bøgerne på de professionsrettede uddannelser.

Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening BUPL. Hvad er godt ved den nye reform?

Formand for pædagogernes fagforening BUPL.

Det bedste ved reformen af professionsuddannelserne er, at den sikrer det meget tiltrængte løft af kvaliteten til pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen har længe været underprioriteret og stedmoderligt behandlet, hvilket står i skærende kontrast til den vigtige opgave pædagoger udfører.

Nu skal udviklingen vendes. Og med et højere taxameter bliver der mulighed for flere undervisningstimer, mere feed back og mindre hold.

Samtidig styrkes koblingen til praksis ved hjælp af en styrket praktikvejledning og uddannede praktikvejledere. Det giver mig store forhåbninger for den fremtidige kvalitet.

Hvad er den største udfordring?

Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at prisen på bedre uddannelse blev en forkortelse af pædagoguddannelsen på 3 måneder.

Tid er også en vigtig faktor, når det kommer til at danne og uddanne på et højt niveau.

Dog er jeg glad for at regeringen lyttede til vores utilfredshed - og derfor ikke holdt fast i den oprindelige forkortelse på et halvt år.

Overskrift 1

Kort beskrivelse af person 1.

De er mange. Og heldigvis for det. Professionsuddannelserne har ventet meget længe på den her aftale, og de vil glæde sig over den øgede fleksibilitet og merit og, ikke mindst, at der gives mulighed for at lave en større lokal variation i udbuddene. Set fra undervisernes synspunkt er det en kæmpe forbedring, at mål og detailstyring fra ministeriet minimeres. Endelig er der pengene. De er altid rare, men godt to milliarder årligt er et løft, der kane mærkes, i modsætning til de mange mindre klatbevillinger, som uddannelserne har fået til at lukke de værste huller med igennem de sidste mange år. Hvilke udfordringer ligger der i reformen? Forkortelsen af professionsuddannelserne trækker klart i den forkerte retning. Det er især problematisk, fordi der uddannes til arbejdsfelter, som både kræver praktiske færdigheder og en teoretiske viden om forholdsvist komplicerede ting. Når man dertil lægger, at de nye epx-uddannelse også sænker adgangskravene, tegner det billedet af en disrespekt eller misforståelse af, hvad relationsarbejde og den pædagogiske faglighed kræver. Det kan godt være, at reformen og den forbedrede økonomi giver positiv opmærksomhed og øger søgningen til uddannelserne i et år eller to. Men reformen ændrer ikke på andre grundlæggende vilkår, der i langt højere grad får folk til at søge væk fra professionen i utide. For eksempel arbejdsvilkårene, lønnen, autonomien i arbejdet og faren for, at arbejdet ikke opleves som meningsfuldt. Der er heller ikke altid overensstemmelse imellem, hvad der er godt for professionshøjskolerne og hvad der er godt for professionerne.

Overskrift 2

Kort beskrivelse af person 2.

Her er den fulde tekst til historie 2. Igen kan denne være mere omfattende.

Overskrift 3

Kort beskrivelse af person 3.

Dette er historien om person 3 og de ting, de har oplevet.

Overskrift 4

Kort beskrivelse af person 4.

Teksten til historie nummer fire udfolder sig her.

Overskrift 5

Kort beskrivelse af person 5.

Den femte og sidste historie i denne swipe-sektion.