Flere akademikere i offentligt løntilskud

Offentlige løntilskudsstillinger fastholder ledige i arbejdsløshed. Det fastslog Carsten Koch-udvalget i slutningen af februar måned, hvor 39 anbefalinger blev videregivet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som arbejder på en reform af beskæftigelsessystemet. Alligevel er der i dag flere akademikere ansat i netop de udskældte offentlige løntilskudsjob, end der var i 2009. Det viser tal fra Jobindsats.dk, som Magisterbladet har skaffet.

I 2009 var i alt 839 personer med en akademisk baggrund i offentlige løntilskudsjob. I 2013 drejede det sig om 1.156 personer. Det svarer til en stigning på 38 procent. Det sker samtidig med, at der i samme periode ellers er sket et fald på 22 procent i brugen af offentlige løntilskudsjob for samtlige ledige, som er medlem af en a-kasse. Således var der i 2009 7.181 forsikrede ledige i offentlige løntilskud, mens det i 2013 drejede sig om 5.879 personer.

Brancheorganisationen Akademikerne (AC) er grundlæggende åben over for at flytte midlerne væk fra de offentlige løntilskudsjob, hvis det er, hvad der skal til for på sigt at få akademikerne i varigt arbejde, pointerer formand hos Akademikerne Finn R. Larsen.

”Det er problematisk, når offentlige løntilskudsjob ikke har den ønskede effekt, men faktisk forlænger ledighedsperioden. Så kunne det jo være, man skulle bruge pengene på andre initiativer og lave om på systemet”, siger Finn R. Larsen.

Godt alternativ
At der har været en stigning bland akademikere i offentlige løntilskud mellem 2009 og 2013 skyldes især, at der har været i stigning blandt ledige dimittender. Det pointerer vicekontorchef i KL Kristina Bendixen, som også sidder i Beskæftigelsesrådet. Offentlige løntilskud har ifølge hende således været blandt de rigtige tilbud at give til ledige dimittender på trods af en dårligere jobeffekt end private løntilskud.

”Som nyuddannede har man brug for erfaring og ikke mere uddannelse, så man kan få et job. Kan man finde en privat løntilskudsplads er det bedst. Men det private ansætter ikke akademikere i samme omfang, som det offentlige. Derfor er vi et godt alternativ til i det mindste at give den ledige noget erfaring, der forhåbentlig kan give dem et job bagefter”, siger Kristina Bendixen.

Hun påpeger, at når man skal vurdere de begrænsede jobeffekter blandt offentlige løntilskud, bør det også ske ud fra en betragtning om, hvad synsynligheden for beskæftigelse efterfølgende er netop der.
”Det offentlige er jo normeringsstyret, og derfor kan en offentlig institution ikke bare ansætte en ledig i løntilskudsjob efterfølgende, selvom man gerne ville. Det kan en privat virksomhed i langt højere grad”, siger Kristina Bendixen.

Vækstindsats
Ifølge Finn R. Larsen burde midlerne fra den offentlige løntilskudsordning overføres til en vækstindsats, der fokuserer på, hvor i erhvervslivet der er brug for akademikere. Akademikerne afleverede fornylig et vækstudspil til regeringen. Her optegner de scenariet for, hvordan der skabes arbejde til 3.000 ledige akademikere. Det gøres ved, at 60 erhvervskonsulenter på landsplan skal opsøge mindre virksomheder for at afdække vækstpotentialet. Ved siden af dette skal 116 millioner kroner, der i dag bruges på seks ugers selvvalgt uddannelse, i stedet bruges på en vækstpilotordning, hvor virksomheder i en startperiode kan få et tilskud på 50 procent af lønnen til at ansætte en højtuddannet. 

”Der burde bruges flere penge på at skabe nye markeder i stedet for at betale for at have ledige i passiv beskæftigelse i en periode, som viser sig ikke at føre til varigt arbejde”, siger Finn R. Larsen.

Nedjusteres
Kristina Bendixen erklærer sig enig i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger om, at brugen af offentlige løntilskudsjob nedjusteres, hvorimod flere skal ud i privat løntilskud, hvor jobeffekten er højere.

”Men der er altså behov for en vis aktivitet af offentlige løntilskud rettet mod især ufaglærte og dimittender, som i øjeblikket har sværest ved at finde job. Også selvom det ikke fører til ansættelse lige bagefter. For det giver arbejdserfaring at være i offentligt løntilskud, som kan bruges videre frem”, siger Kristina Bendixen.

Hun understreger, at hvis man reducerer offentlige løntilskud, reducerer man også kapaciteten i beskæftigelsessystemet væsentligt, med mindre private virksomheder tager imod mange flere ledige. Når ledige kommer i offentligt løntilskud, er det dog vigtigt, at det sker ud fra et rigtigt match.

”Det behøver ikke betyde, at den ledige kan forvente ansættelse netop der, hvor man har været i løntilskud, men det skal i det mindste gøre det lettere at få arbejde i det private”, siger Kristina Bendixen.

Siden brugen af offentlige løntilskudsjob toppede i 2011, er den samlet set for akademikere og øvrige ledige i offentlige løntilskudsstillinger de seneste to år dog mere end halveret. I 2011 var der således 12.605 fuldtidspersoner i offentlige løntilskudsjob, hvoraf de 1.842 var akademikere.