Akademiker­kampagne søges videreført af fagforeninger
Regeringen har skåret midler væk fra finansloven til at videreføre den ellers succesrige Akademikerkampagne. Nu vil de akademiske fagforeninger selv forsøge at videreføre ordningen.
Hvordan finder ledige akademikere og små- og mellemstore virksomheder hinanden? Det gør de igennem Akademikerkampagnen. I hvert fald de seneste to år. Akademikerne har derfor bedt regeringen om at få yderligere fem millioner kroner til at videreføre kampagnen i 2015 og 2016. For det igangsatte arbejde med at matche ledige akademikere med små- og mellemstore virksomheder var gået godt, men var langt fra færdigt. Alligevel har regeringen afvist at give flere midler til at fortsætte ordningen.
”Det vælter stadig ud med dimittender fra universiteterne, og der er stadig mange virksomheder i den private sektor, som endnu ikke har ansat en akademiker. Men ministeriet har afvist at finansiere det forsatte arbejde, og vi kan ikke rigtig finde ud af hvorfor”, siger sekretariatschef hos Akademikerne Jens Mølbach.
Akademikerne er sammen med de store akademiske fagforeninger derfor nu gået i gang med internt at undersøge, om de sammen kan stable midlerne på benene til at videreføre kampagnen. Det drejer sig om at finde 3,5 til 4 millioner kroner om året. Om det kan lade sig gøre skulle gerne blive afklaret meget snart, pointerer Jens Mølbach.
”Kampagnen er på den måde ikke død endnu. Men kan vi ikke finde opbakning internt til at videreføre ordningen, så ender det med, at vi må lukke den endeligt ned”, siger Jens Mølbach.
DM betaler gerne
I 2012 og 2013 er der brugt fem millioner kroner om året på Akademikerkampagnen. Her blev 50.000 virksomheder kontaktet og 8000 virksomheder besøgt. I den periode er der skabt knap 2.500 jobåbninger til akademikere i små og mellemstore virksomheder. Blandt de 2.500 jobåbninger var hver femte et ordinært arbejde, mens 23 procent blev ansat i løntilskud, og 37 procent blev videnpilot. De resterende blev ansat i virksomhedspraktik og i midlertidigt ordinært job.
”Det er rigtig mange nye jobåbninger. For vi er gået efter virksomheder, som ikke tidligere har været vant til at beskæftige akademikere”, siger Jens Mølbach.
Hos DM understreger administrerende direktør Christian Strøm, at DM er parat til at gå meget langt for at videreføre ordningen.
”Vi er meget ærgerlige over, at regeringen ikke har afsat midler på finansloven til at køre kampagnen videre, for den er afsindig vigtig. Men min forventning er, at DM er klar til at betale for, at kampagnen kan fortsætte”, siger Christian Strøm.
Han understreger, at det haster med at finde en endelig løsning for kampagnens skæbne, fordi den faktisk lukkede ned den 1. april. AC-organisationerne skal dog først have enderne til at mødes, og det kan blive en udfordring.
”Vi kan risikere at ende med en model, hvor ikke alle AC-organisationerne deltager, da ikke alle organisationer, af forskellige årsager, har den samme interesse i at fortsætte kampagnen. Så ultimativt kan det betyde, at DM kører kampagnen videre for egne midler. Så vigtig synes vi faktisk, at Akademikerkampagnen er”, siger Christian Strøm.
Mærkelig beslutning
Arbejdsmarkedsordfører hos Enhedslisten Christian Juhl synes det er underligt, at ministeriet har smækket kassen i til at fortsætte ordningen.
”Virksomheder kan med en akademiker i denne kampagne generere yderligere arbejdspladser til også håndværkere og ufaglærte. Der er brug for et opgør med den traditionelle tankegang, hvis akademikere skal finde arbejde nye steder. Og det er netop hvad Akademikerkampagnen gør”, siger Christian Juhl.
Han mener, at kampagnen har brudt isen for mange akademikere og virksomheder. Han savner meldinger fra ministeriet på, hvorfor finansiering til kampagnen er ophørt.
”Her er en ordning, som med få penge kan gøre kan gøre en relativ stor forskel. Denne ordning skaber jobåbninger, og ledige får erfaringer. Det er et væsentligt skridt frem at få prøvet sig selv af i sådan en ordning fremfor at stå i en arbejdsløshedskø”, siger Christian Juhl.
”Hvis man mener, at strategien om at skabe jobåbninger for akademikere i små og mellemstore virksomheder er rigtig, så er det en mærkelig beslutning, for vi bør jo fastholde de bedste værktøjer, vi har”, siger Christian Juhl.
En fejl
Også arbejdsmarkedsordfører for SF Eigil Andersen mener, det er en fejl, at regeringen ikke har bevilget fortsatte midler til kampagnen.
”Denne kampagne er i virkeligheden ret billig, og når den så oven i købet giver gode resultater, så står det ikke klart for mig, hvorfor regeringen ikke vil fortsætte ordningen. Det skylder Mette Frederiksen os vel et svar på”, siger Eigil Andersen.
Ifølge beskæftigelsesordfører hos Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen har regeringen været nødt til at prioritere den forsatte finansiering af Akademikerkampagnen bort i forbindelse med finansloven.
”Ordningen er et meget spændende tiltag, som vi stadig kigger på. Forsøget har vist, at der er muligheder. Så vi vil sørge for, at dette fylder i et kommende beskæftigelsesudspil, når vi engang skal til at forhandle”, siger Leif Lahn Jensen.
Han vil dog ikke garantere, at Akademikerkampagnen konkret bliver tænkt ind i et nyt, kommende beskæftigelsessystem, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) arbejder på.
”Man kan forestille sig alt. Men kampagnen har ikke været forgæves, for de gode resultater tager vi til os for at overveje, hvordan de kan komme med i et kommende system”, siger Leif Lahn Jensen.
