Videnskaben om den perfekte straf

Når Linda Kjær Minke underviser, er det formentlig et af de mest besynderlige undervisningshold på noget dansk universitet. Holdet er nemlig en skøn blanding af pæne jurastuderende og hårdkogte kriminelle. Og undervisningen foregår i fængslet.

”Jeg fortæller om straffens formål. Hvorfor er det, vi som samfund straffer? Og det er tankevækkende, at jeg mere end én gang har hørt en indsat sige, okay, nu forstår jeg egentlig godt, hvorfor det var, at jeg blev straffet,” siger hun.

For hende er det både undervisning og forskning, men så er det også et reelt forsøg på at hjælpe nogle mennesker, der er kommet på gal kurs, med at finde vejen igen.

”Vi ved fra den internationale forskning, at uddannelse har en positiv indflydelse på risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Og vi ved også, at mange indsatte har meget begrænset uddannelse. De kender ikke uddannelsessystemets koder. Men hvis de har siddet skulder ved skulder med studerende udefra, så kan det give tro på egne evner og mod på at opsøge uddannelsesinstitutionerne, fordi de allerede har mødt det.”

Sådan fortæller Linda Kjær Minke, der er professor i kriminologi ved Syddansk Universitet, i Akademikerbladets podcastserie ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’. Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det sidste afsnit handler om pønologi – videnskaben om straf.

Måber over køkkener i fængslet

Det er ikke mere end et par hundrede år siden, at fysiske straffe var den almindelige måde at straffe folk, der havde brudt loven. I midten af 1800-tallet kom de første store fængsler, hvor man i øvrigt arbejdede med isolation som et redskab til at få de straffede til at angre deres synder og blive bedre mennesker. En metode med voldsomme konsekvenser for de indsattes mentale helbred.

Vi skal godt op i 1900-tallet, før man begynder at se ideen i, at man kan forebygge kriminalitet ved at hjælpe de indsatte og gøre dem mere ressourcestærke. Men først i 1970’erne sker der et progressivt gennembrud med indførelsen af et princip om, at indsatte selv skal have mulighed for at leve et delvist almindeligt liv inden for murerne, for eksempel ved at lave deres egen mad. Og det er stadig en ordning, som får kriminologer fra andre lande til at spærre øjnene op.

”Når jeg har fængselsforskere fra den store verden på besøg og de ser, hvordan vi har indrettet vores fængselsafdelinger med køkkener, står de med åben mund,” fortæller Linda Kjær Minke.

”Vi ved ikke, om lange straffe virker”

De senere år har tendensen været, at fængselsstraffene er blevet længere. Og det er hun ked af. I sine pønologiske studier i fængslerne oplever hun nemlig, hvordan lange fængselsstraffe virker nedbrydende på især unge indsatte og bliver en barriere for, at de kan vende tilbage til samfundet og leve et normalt liv.

”Det er jo fordi, vi som samfund siger, at der skal være konsekvenser. Og så er der også argumentet om samfundets tryghed og sikkerhed, og det er jo svært at tale imod, hvor hvem vil ikke gerne leve i et trygt og sikkert samfund. Men om de lange straffe har en præventiv effekt – det ved vi faktisk ikke,” siger hun.

Hør mere i afsnittet om pønologi – blandt andet om hvad Linda Kjær Minke selv mener, er en god straf, og hvilket fængsel der er hendes yndlingsfængsel.