Spring menu over
Dansk Magisterforening

Jagten på liv i rummet: Der er håb under isen

Exobiologi - studiet at liv i rummet

 Grafik: Stinne Varming Larsen

Podcast
Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Professor Kai Finster ser ismånerne i vores solsystem som vores bedste mulighed for at finde liv i rummet. Det fortæller han i femte afsnit af podcastserien ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’, der handler om exobiologi.

Søgen efter liv i rummet er et videnskabeligt maratonløb.

Der er så ufatteligt mange steder, man skal kigge, og der er så ufatteligt langt til de steder, man vil undersøge.

Kai Finster, professor ved Institut for Biologi og Mikrobiologi på Aarhus Universitet, har brugt det meste af sin karriere på at undersøge mulighederne for liv på andre planeter.

Men selv om forskningen hele tiden bevæger sig fremad med små og store skridt, er han afklaret med, at han muligvis aldrig får endeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt der findes liv derude.

”Vi finder vel aldrig helt ud af det. Men det er vilkårene. Jeg synes alligevel, det er spændende. En ting er selvfølgelig selve svaret, men jeg synes vejen til svaret er endnu mere spændende. Man vokser hver gang, men finder en ny brik til det her puslespil,” fortæller han i det nyeste afsnit af Akademikerbladets podcast ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’, der handler om exobiologi – studiet af liv i rummet.

Håb under isen

Som mikrobiolog forsker han i, hvor grænserne for mikrobielt liv – altså bakterier – går. Og det kan man godt gøre på jorden, hvor vi har steder med ekstreme forhold, der godt kan sammenlignes med andre planeters. På jorden har vi for eksempel isdækkede søer på Antarktis, hvor der findes bakterieliv. Tilsvarende er man ret sikre på, at der på Jupiter-månen Europa og Saturn-månen Enceladus findes hav under de iskapper, der dækker planeterne.

I søerne på Antarktis er der fundet liv. Og hvis der er vand under isen på Europa og Enceladus, så er den vigtigste forudsætning for liv til stede.

”Vand har nogle egenskaber, som er knyttet til vandmolekylet. Det gør, at der kan foregå en meget kompleks biokemi, som er ligesom den biokemi, der er en forudsætning for, at liv kan udvikle sig og kan eksistere. Jeg vil næsten æde min gamle hat på, at hvis vi skal lede efter liv på andre planeter, så er det liv, som er knyttet til vand,” siger Kai Finster.

Nye svar tager 40 år

Og særligt på Saturn-månen Enceladus ser han en praktisk mulighed for at finde det liv.

”På Enceladus kan man faktisk tage prøver af det vand, som er under iskappen. Ikke fordi man borer ned igennem isen, men den har nogle sprækker på sin sydpol, og igennem de her sprækker bliver iskrystaller presset ud som en fontæne.

Der er planer om at sende en mission til Enceladus, som indsamler is og transporterer det tilbage til jorden, så man kan undersøge det her,” fortæller Kai Finster.

Problemet er bare, at en rumsonde er 20 år om at nå til Saturn. Så Kai Finster er næppe aktiv forsker, når de isprøver når tilbage.

Men som han siger: sådan er vilkårene.

Hør mere i podcasten om jagten på liv i rummet, blandt andet Kai Finsters vurdering af de nye fund på Mars, som kan være tegn på, at der har været liv.

Podcast: 10 videnskaber, du aldrig har hørt om

Vi hører altid om de store grene på videnskabens træ - fysik, kemi, sociologi osv. - men hver gren rummer en enorm mangfoldighed og rigdom af små, videnskabelige nicher, som ofte går ubemærket hen.

I podcastserien '10 videnskaber du aldrig har hørt om' dykker vi ned i historien og metoden bag ti af disse upåagtede videnskaber. 

Serien er udgivet af DM Akademikerbladet med støtte fra Carlsbergfondet.