Hvad betyder det for menneskers kognitive evner og formåen at bruge generativ AI, når man er vidensarbejder?
Hvad siger den eksisterende forskning om de kognitive omkostninger ved at udlicitere essentielle menneskelige evner som kreativitet og analytisk tænkning til de generative sprogmodeller?
I sit foredrag kaster Nanna Inie et skeptisk blik på generativ AI. Hun belyser, hvad det betyder for menneskers kognitive evner og formåen at bruge generativ AI i "knowledge work": arbejde som afhænger af essentielle menneskelige kompetencer som kreativitet, viden, og analytisk tænkning.
Foredraget vil behandle eksisterende forskning inden for området, som empirisk måler den kognitive effekt/konsekvens af at bruge AI til tænkning og problemløsning i enkeltstående arbejdsprocesser. Desuden får vi præsenteret hypoteser om langsigtede konsekvenser af brugen af generativ AI.
Der bliver mulighed for at dele viden og refleksioner sammen de andre deltagere.
Hvem kan du møde?
Oplægsholder er Nanna Inie, Ph.d., Adjunkt ved IT-Universitetet i København. Nanna Inie forsker i menneske-maskine interaktion, særligt med fokus på Cognitive Augmentation teknologier og på hvilke konsekvenser det har for vores opfattelse af teknologien, når vi beskriver den med menneskelige egenskaber.
Vi serverer kaffe/te og en croissant fra kl. 8.30, hvorefter arrangementet går i gang kl. 9.00.
Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted fra den 22. til den 27. april 2025.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Hvad er DM Digi?
DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi
Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?
Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.
Alex Shuper, Unsplash