AI risikerer at skabe dårligere kommunikation

K-folk udtrykker i en ny undersøgelse bekymring for, hvordan kunstig intelligens (AI) påvirker kommunikationsfaget og professionelle kommunikatørers faglighed.

50 procent af respondenterne i undersøgelsen, der er udarbejdet af DM Kommunikation, mener således, at AI 'minimerer modtagernes troværdighed over for kommunikationsindhold.'

Videre mener 51 procent af respondenterne, at AI 'risikerer at skabe dårligere kommunikation, fordi teksterne ikke er af tilstrækkelig kvalitet.’

“Det er et udtryk for, at mange ser, hvor teknologien er lige nu - og ikke på, hvordan den kommer til at transformere hele kommunikationsfaget,” vurderer Jonas Bladt Hansen, der er stifter af Next Level IC, underviser og ekspert i brugen af generativ AI.

Også bekymringen for, at teknologien vil trætte modtagerne, fordi de vil blive bombarderet med automatiseret kommunikation - og at teknologien bliver opfattet som et mirakelmiddel i ledelsen, fylder blandt kommunikatører. For eksempel erklærer 63 procent af respondenterne sig “helt enige” eller “enige” i, at “AI risikerer at påvirke kommunikationsfaget i en negativ retning ved for eksempel at reducere autenticitet.”

Konkrete opgaver

Jonas Bladt Hansen lægger blandt andet vægt på, at undersøgelsen - ligesom andre undersøgelser - viser, at brugen af AI stadig er begrænset mange steder, mens hans egen erfaring siger ham, at brugsscenarierne også er begrænsede.

I undersøgelsen angiver 18 procent, at de bruger teknologien dagligt til tekstopgaver, mens 11 procent bruger den dagligt til oversættelse.

Netop tekstopgaver og oversættelser er de områder, hvor den kunstige intelligens fylder mest. K-folks motivation for at bruge AI er blandt andet, at det er tidsbesparende, at det giver følelsen af, at man følger med udviklingen, og at teknologien giver faglig sparring.

“Det flugter også med andre analyser, som jeg har set. Man siger, at cirka syv til 10 procent bruger AI dagligt som en del af deres arbejde. Det vil sige, at der er mange, som stadig er i startfasen - eller slet ikke er i gang. Det er også der, hvor kommunikationsprofessionelle over en bred kam er,” vurderer Jonas Bladt Hansen.

Han tilføjer:

“Det er tekstgenerering, lidt kreativ sparring og sådan nogle ting, det bruges til. Det er typisk de brugsscenarier, som vi ser for os: ‘Kan den hjælpe mig med at korrekturlæse? Kan den hjælpe mig med at lave en kreativ overskrift? Eller måske blive bedre til at omskrive teksten, så den bliver kortere?’ Den slags meget konkrete opgaver.”

Optimismen lever

Siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, har den generative kunstige intelligens fået enorm opmærksomhed, og det er væltet ud med værktøjer, som har til formål at gøre k-folkets hverdag lettere.

Og undersøgelsen viser også, at optimismen lever - trods bekymringen for fagligheden. 70 procent er optimistiske “omkring AI og de muligheder, det åbner for kommunikationsbranchen.”

Det mener Jonas Bladt Hansen ikke er modsætningsfyldt. Det er mere et udtryk for, hvor vi er i udviklingen, vurderer han.

“Jeg tror, at ChatGPT blev så hypet, fordi den umiddelbare ibrugtagning var ret enkel. Men når vi virkelig skulle tage det i brug og bruge det mere specifikt, fandt vi ud af, at kvaliteten af det, der kom ud, måske ikke var så god, som vi havde troet,” siger Jonas Bladt Hansen.

Her handler det pludselig om en ny disciplin, som kommunikatører skal mestre: Prompting. Det kræver tid, fordi der skal investeres i dygtiggørelse.

“For nogle er det ikke lige til at forstå logikken i det. Man får måske ikke de resultater, man ønsker, og så føles det som spild af tid - og ikke en hjælp. Jeg tør næsten godt sige, at prompting er den største barriere lige nu for, at flere tager AI i brug,” siger Jonas Bladt Hansen.

Custom GPT’er 

Han ser dog også her, at der vil komme en hjælp fra den kunstige intelligens’ hånd:

“Jeg tror, at de fleste vil få en form for løsning, hvor de ikke nødvendigvis skal prompte så meget længere, men bare trykke på en knap. Vi ser det allerede med custom GPT’er eller en platform som sintra.ai, hvor “robotten” er promptet til at løse en eller flere opgaver på en bestemt måde,” siger han.

Spørgsmålet er, hvad teknologien på den lange bane får af betydning for sproget, for kvaliteten og opfattelsen af outputtet.

“Det kan føles ærgerligt, når en bot laver noget, der ikke kan måle sig med vores kvalitet, men alligevel gør det godt nok til, at nogen måske vil bruge det,” siger Jonas Bladt Hansen, der fortsætter:

“Men vi skal også gribe lidt i egen barm og nogle gange og spørge os selv: ‘Hvad er modtagernes forventninger?’ For nogle gange kan det godt være, at vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på noget, der ikke nødvendigvis kræver den tid, fordi modtagerne ville være tilfredse med 70 procent af det, vi normalt leverer.”

Hvis modtagerne er tilfredse med 70 procent, hvorfor så bruge den ekstra tid?

“Ja, det har været sådan i mange andre sammenhænge også. Hvad hvis forbrugerne, kunderne, kollegerne osv. synes, at det er godt nok - hvem laver man så de sidste 30 procent for?”

20 personaer

I den nye undersøgelse udtrykkes der som nævnt en bekymring for at AI  'risikerer at skabe dårligere kommunikation, fordi teksterne ikke er af tilstrækkelig kvalitet.’ Samtidig fylder bekymringen for modtagernes reaktion på automatiseret kommunikation.

Men det er blandt andet i skalerbarheden, at AI kan gøre en positiv forskel, understreger Jonas Bladt Hansen, der giver et eksempel:

“Lad os sige, at du skal kommunikere om årsregnskabet eller en sustainability-rapport, som måske ikke umiddelbart virker relevant for alle medarbejdere. Men hvis du har data om dine medarbejdere, kan du træne AI til at generere 20 personaliserede e-mails med relevant indhold til 20 forskellige personaer, i stedet for én generisk e-mail til alle,” siger han og understreger:

“Så kan det godt være, at den enkelte e-mail ikke har præcis det niveau, som en kommunikationsansat kan levere. Men til gengæld bliver indholdet bredt ud til flere, der finder det mere relevant. Og det er den slags brugsscenarier, jeg synes, vi mangler at få diskuteret noget mere. For mange tænker stadig meget traditionelt om AI, som om den kun kan bruges til at lave en enkelt generisk e-mail. Men AI kan hjælpe os med at være meget mere relevante og målrettede, hvis vi lærer at bruge teknologien rigtigt,” siger Jonas Bladt Hansen.

Han forklarer, at teknologien ikke rykker ved, at der stadig er brug for dyb kommunikationsfaglighed.

Han spår dog, at kommunikationsfolk vil blive mere “augmenterede” i den forstand, at de kommer til at samarbejde tættere med teknologien. Men der vil - sandsynligvis - være en klar rollefordeling:

“AI kan hjælpe med at bygge rammerne, men den menneskelige fantasi og forståelse for konteksten er stadig nødvendig for at skabe det bedste resultat,” siger Jonas Bladt Hansen.