Spring menu over
Dansk Magisterforening

Tre yngre forskere modtager 1,8 mio. kr. til diabetesforskning

Diabeteslegatmodtagere

© Foto: Diabetesforeningen

Del artikel:

Diabetesforeningen har uddelt tre forskningslegater på 600.000 kr. hver til tre yngre forskere. De er udvalgt af et brugerpanel, der består af mennesker med diabetes og pårørende.

“Vi giver legaterne til yngre forskere, der vælger at dedikere deres faglighed og viden til diabeteskampen, fordi vi gerne vil hjælpe dem i gang med deres egne forskningsprojekter. Samtidig håber vi selvfølgelig, at forskerne får tændt en vedvarende interesse for diabetes, så de kan bidrage til at styrke fremtidens diabetesforskning”, siger Tanja Thybo, forskningschef, Diabetesforeningen.

Legatmodtagerne er:
Patricia DeCosta, postdoc, ph.d., Steno Diabetes Center Copenhagen
Daniel B. Ibsen, postdoc, ph.d., Steno Diabetes Center Aarhus
Cody Durrer, Postdoctural Fellow, ph.d., Centre for Physical Activity Research, Rigshospitalet.

De tre projekter drejer sig om at udvikle et legebaseret kommunikationsværktøj til konsultationer med mindre børn med type 1-diabetes, udvikle en objektiv måltidsdagbog og undersøge, om det er muligt for personer med type 2-diabetes at opnå stabilt blodsukker uden medicin, hvis man mindsker mængden af fedt i leveren.