Spring menu over
Dansk Magisterforening

To nye bestyrelsesmedlemmer på ITU

Hanne Breddam og David Sands

© Foto: ITU

Del artikel:

Techentreprenør Hanne Breddam og professor David Sands er blevet udpeget som eksterne medlemmer af bestyrelsen på IT-Universitetet i København.

De to afløste den 1. oktober Lars Mathiesen og David Basin, som udtræder af bestyrelsen efter at have været med i de maksimale otte år.

Hanne Breddam er techentreprenør med mere end 20 års ledelseserfaring på direktionsniveau. Hun har blandt andet været ejerleder i BusinessMinds, partner i QVARTZ Analytics, seniorrådgiver i BAIN & Co og senest CCO i IT-Kartellet.

David Sands er professor på Chalmers University (siden 2001), hvor han er Deputy Head of Department og Vice Head for Research på instituttet Computer Science and Engineering. Før IT-Universitetet blev grundlagt, forskede han på DIKU på Københavns Universitet, hvilket skabte en tilknytning til og interesse for det skandinaviske forskningsmiljø, specielt det danske.

Bestyrelsen består per 1. oktober 2023 af:
• Carsten Gomard, co-founder af Netcompany
• Kristine Stenhuus, koncerndirektør, Udbetaling Danmark, ATP
• Christina Hvid, administrerende direktør, Molio
• David Sands, professor, Chalmers University
• Hanne Breddam, techentreprenør
• Mircea Lungu, lektor, IT-Universitetet
• Lou Nørgaard Rudd, AC-fuldmægtig, IT-Universitetet
• Mohammad El Baker Ammar Rehda, studerende, IT-Universitetet
• Stefan Roy Friis Frederiksen, studerende, IT-Universitetet.