Tekstilforsker fra KU får EU-bevilling
© Foto: Suste Bonnen
Elsa Yvanez har modtaget et såkaldt Starting Grant fra European Research Council. Det giver hende mulighed for at fortsætte sin forskning i forhistorisk tøjkultur i Sudan med projektet Fashioning Sudan ved Center for Tekstilforskning på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
Elsa Yvanez fortæller, at bevillingen skal bruges til at undersøge forhistoriske tekstiler og huder, som er utrolig velbevarede i Sudan på grund af det tørre klima.
Elsa Yvanez og hendes team skal blandt andet analysere tekstiler og dyrehuder fra bronzealderen og middelalderen med avanceret mikroskopi, og de skal blive klogere på de håndværkstraditioner, som var en forudsætning for produktionen af klæder i området.