Spring menu over
Dansk Magisterforening

Syv yngre forskere får 10 mio. kr. hver

Fellows-2022

© Foto: Lundbeckfonden

Del artikel:

Lundbeckfonden har uddelt et LF Fellowship, som er på i alt 10 mio. kr., til syv yngre forskere, der dermed får mulighed for at oprette deres egen forskningsgruppe og samtidig få fem års arbejdsro til at fordybe sig i et projekt inden for det sundhedsvidenskabelige område.

”Bevillingen kan også kan søges af udenlandske forskere, som ønsker at etablere egen videnskabelig gruppe i Danmark - og LF Fellowships er traditionelt meget populære. Sådan har det også været i år, hvor vi uddeler dem for 16. gang”, fortæller Line V. Kristensen, scientific project manager i Lundbeckfonden.

Fire af projekterne er inden for det neurovidenskabelige område, to drejer sig om cancerforskning – og et handler om kronisk nyresygdom.

De syv fellows er:

Fra Københavns Universitet: Azadeh Shahsavar, Peter C. Petersen og Nils Krietenstein.

Fra Danmarks Tekniske Universitet: Sunil Kumar Saini.

Fra Aarhus Universitet: Henricus Mutsaers, Francesc Xavier Bofill De Ros og Dan Bang (også tilknyttet Aarhus Universitets Hospital).