Spring menu over
Dansk Magisterforening

Stor pris til urtidsforsker fra SDU

Donald Canfield

© Foto: SDU

Del artikel:

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, har modtaget Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kr.

Han er forfatter til mere end 350 videnskabelige artikler, som er blevet citeret næsten 55.000 gange. Flere gange har han været årsag til, at lærebøgerne om havenes historie skulle skrives om – og dermed også historien om livets udvikling.

Donald Canfield bruger kemi til at studere, hvordan jorden så ud for milliarder af år siden, og hvorfor den ser anderledes ud i dag. Hvad er det for et samspil mellem kemi, geologi og biologi, der gør vores planet til en levende og dynamisk jord, der hele tiden sørger for at cirkulere livsvigtige stoffer som ilt, næringsstoffer og kulstof rundt i globale kredsløb? Svarene finder han bl.a. i studier af klipper, i sedimentprøver fra havbund og flodbund, i akvarier med havsvampe og i bakker med alger.

Donald Canfield har modtaget Vladimir Vernadsky-prisen (2010), Urey-prisen (2011) og Dannebrogsordenen (2021).