Stor pris til australsk DTU-lektor
© Foto: Tom Jersø
Den unge australske ph.d. og lektor ved DTU har Sophie R. Beeren, har modtaget den prestigefyldte Torkil Holm Pris 2024.
Prisen, og den tilhørende belønning på 50.000 kr., gives på baggrund af Sophie R. Beerens bidrag til supramolekylær kemi inden for kulhydrater ved brug af enzymer, ikke mindst hendes arbejde med den skabelonsstyrede enzymatiske syntese af cyclodextriner.
Beeren har etableret et nyt forskningsområde med enzymmedieret dynamisk kombinatorisk kemi. Hun har kombineret principperne for skabelsesstyret syntese med enzymologi for at etablere en ny syntetisk metode, hvor kunstige skabelonmolekyler styrer resultatet af enzymatiske reaktioner. Oligosaccharider ville normalt betragtes som stabile forbindelser, men Beeren bruger enzymer til at gøre glykosidiske bindinger labile og omvælte vores forudindtagede opfattelser. Med hendes 'dynamiske glycaner' studerer hun supramolekylær kemi af kulhydrater inden for kemiske netværk og udnytter dem i stimuli-responsiv systemer.
Kreativiteten i hendes idéer er blevet anerkendt med adskillige prestigefyldte bevillinger ligesom hendes arbejdes indflydelse fremgår af forfatterskaber i de mest prestigefyldte kemi-tidsskrifter, herunder Journal of the American Chemical Society, Chem, Angewandte Chemie International Edition, Chemical Science og mange andre.
Formand for organisations- og priskomiteen for Torkil Holm Symposiet, professor Robert Madsen, udtaler, at der i nomineringen blev lagt vægt på, at "Sophie R. Beeren udfordrer med sin metode grænserne for dynamisk kovalent kemi og skaber resultater af reel praktisk - og sandsynligvis også kommerciel - værdi.”
Torkil Holm Symposiet afholdes hvert andet år i samarbejde mellem Torkil Holm Fonden og ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.