Spring menu over
Dansk Magisterforening

Søren Sindbæk bliver prodekan for forskning på Arts ved AU

Søren Sindbæk

 Foto: AU

Udnævnelser
Del artikel:

Professor i arkæologi Søren Michael Sindbæk er udnævnt til ny prodekan for forskning på Faculty of Arts ved Aarhus Universitet. Han tiltræder stillingen den 1. april 2025.

Søren Sindbæk er professor i historisk arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund og har været leder af Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet), et Grundforskningscenter finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Han har tidligere været lektor ved University of York og har en ph.d. i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet. I 2014 blev han udnævnt til professor MSO, og i 2021 til professor i historisk arkæologi.

Han har desuden varetaget en række nationale og internationale hverv, blandt andet som medlem af Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse for kultur og kommunikation.

Som prodekan får Søren Sindbæk ansvar for at styrke og udvikle forskningsmiljøerne på fakultetet. Han skal blandt andet understøtte samarbejde på tværs af institutter og forskningsområder, udvikle fakultetets strategiske forskningsinitiativer og fremme samarbejdet med nationale og internationale fonde.

Ud over de strategiske opgaver vil han også arbejde med at understøtte forskernes muligheder for ekstern finansiering og deltage i arbejdet med forskningsetik og ansvarlig forskningspraksis på fakultetet.

Søren Sindbæk afløser Anne Marie Pahuus, som har været prodekan på Arts siden 2011.