Spring menu over
Dansk Magisterforening

Psykolog-pris til postdoc fra SDU

Ingeborg Farver-Vestergaard © Foto: Privat

Del artikel:

Ingeborg Farver-Vestergaard, der er psykolog og postdoc ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, har modtaget Dansk Psykologforenings Juniorforskerpris 2023 for sin forskning inden for lungesygdomme og sundhedspsykologi. 

Prisen har til formål at fremme kvalitets- og forskningsbaseret udvikling inden for det psykologfaglige felt. Med prisen følger en præmie på 25.000 kroner. 

Ingeborg Farver-Vestergaards forsker blandt andet i det komplekse samspil mellem åndenød og angst hos patienter med lungesygdomme.  

Hun blev indstillet til prisen af klinisk lektor og ledende overlæge Anders Løkke, institutleder Rikke Leth-Larsen, professor ved AU Maja O’Connor, professor Peter la Cour og direktør i Lungeforeningen Ann Leistiko. 

I begrundelsen står der blandt andet: Arbejder helhedsorienteret, engagerer sig både i kliniske retningslinjer og klinisk arbejde. En aktiv brobygger, nationalt såvel som internationalt inden for feltet lungesygdomme og sundhedspsykologi, bl.a. via publikationer i både psykologiske og medicinske fagblade og gennem vejledning og undervisning af kommende forskere og klinikere.