Priser til tre kvindelige rollemodeller
© Foto: L’Oréal/ Stine Heilmann
Fatima AlZahra’a Alatraktchi, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, adjunkt Sophia Yakoubov, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, og lektor Charlotte Mason, The Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, er årets vindere af prisen L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Prisen er på 110.000 kr. til hver øremærket til deres forskningsprojekter.
L’Oréal, Den danske UNESCO-nationalkommission og Videnskabernes Selskab ønsker med prisen at sætte fokus på problemet bag den lave andel af kvindelige forskere på universiteterne. I Danmark er det eksempelvis kun 24 % med professortitel, som er kvinde.
De tre prisvindere fremhæves for at have brudt med standarden og arbejde inden for hver deres forskningsfelt på de danske universiteter. Hver enkelt kvinde repræsenterer samtidig også en stærk fortælling om en ildsjæl, en stor intelligens og et mod på at tage sin forskning hele vejen i den ellers mandsdominerede verden, samtidig med at de agerer rollemodeller for unge kvinder, som gerne vil gå forskningens vej, står der i pressemeddelelsen.
L’Oréal-UNESCO For Women in Science-programmet har eksisteret siden 1998, men først i 2007 lancerede L’Oréal et lokalt initiativ i Danmark i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og UNESCO.