Spring menu over
Dansk Magisterforening

Pris til KU-lektor

Thomas Olander

© Foto: Privat

Del artikel:


Thomas Olander, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, modtager Einar Hansens Forskningspris 2022.

Han får prisen for sin sproghistoriske forskning, hvor de indoeuropæiske sprogs udspring og indbyrdes relation kortlægges.

Thomas Olanders publikationsliste er lang, og hans bøger og artikler citeres ofte internationalt. Derudover er han også en meget flittig populærvidenskabelig forfatter. Han arbejder tværvidenskabeligt og forsøger at knytte sin forskning i sproghistorie sammen med emner som arkæologi, forhistorisk genetik og religionshistorie.

”Det er meget motiverende. Med denne pris anerkendes den historiske forskning i sprog, og samtidig er der lagt vægt på både det tværvidenskabelige arbejde og formidlingen af sprogvidenskab til en bredere offentlighed. Så det vil jeg bare glæde mig til at arbejde endnu mere med”, udtaler Thomas Olander.

Einar Hansens Forskningspris overbringes hvert år til en yngre forsker fra Københavns Universitet og en fra Lunds Universitet. Den svenske prismodtager i år er Lovisa Brännstedt.

Prisen blev overrakt den 15. november i forbindelse med Einar Hansen-stiftelsernes årsfest.