Nyt ITU-projekt om grøn omstilling skal sikre miljøretfærdighed
© Foto: ITU
Et nyt fireårigt forskningsprojekt, EnJUSTICE (Transitional Environmental Justice), finansieret af NordForsk og koordineret af lektor Vasilis Galis fra IT-Universitetet i København, vil samarbejde med oprindelige folk og lokale græsrodsbevægelser i Grønland, Litauen og Sápmi for at sikre en mere retfærdig grøn omstilling.
Projektet, der starter i 2025, har modtaget 1,3 millioner euro i støtte.
EnJUSTICE-projektet fokuserer på at inkludere marginaliserede grupper og sikre, at deres behov og perspektiver indgår i beslutningsprocesserne om den grønne omstilling i det nordisk-baltiske område.
Projektet vil undersøge nye former for demokratisk engagement og sikre, at de oprindelige folk og lokale interessegrupper får en stemme i udformningen af regionens energifremtid.
Målet er at skabe en mere inkluderende og ligeværdig omstilling til et fossilfrit samfund, der tager højde for de ulige magtdynamikker, som ofte overser de mindre landes og lokalsamfunds behov.