Nyt formandskab i Det Unge Akademi
Det Unge Akademi, der blev oprettet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2011 for at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund – og give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden, har valgt nye forpersoner og rådsmedlemmer.
Forperson bliver Kristoffer Kropp, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Næstforperson: Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, lektor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg: Peter Ebert Andersen, adjunkt ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Repræsentant for Formidlingsudvalget: Trine Kellberg Nielsen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum.
Repræsentant for Samarbejdsudvalget: Rune Busk Damgaard, lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet.
Det nye formandskab vil videreudvikle Det Unge Akademis stemme på det forskningspolitiske felt:
”I DUA’s tiårige levetid er det blevet en institution i det danske forskningslandskab. Det er en position, vi skal værne om og benytte med ydmyghed”, siger Kristoffer Kropp.