Spring menu over
Dansk Magisterforening

Nyt arktisk forskningsudvalg nedsat

Thomas Ingeman Nielsen

Thomas Ingeman-Nielsen, forperson for det nye tematiske udvalg for arktis.  Foto: DTU

Enheder
Del artikel:

Danmarks Frie Forskningsfond har nedsat et nyt tematisk udvalg, som i 2025 skal vurdere ansøgninger om midler til arktisk forskning. Udvalget er nedsat for ét år og skal fordele 46,5 millioner kroner til projekter, der omhandler blandt andet klimaforandringer og bæredygtig udvikling i Arktis.

Udvalget behandler ansøgninger under fondens nye virkemiddel, DFF-Tematisk, og består af forskere med kompetencer inden for både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og kulturelle aspekter af arktisk forskning.

Medlemmerne er udpeget af fondens bestyrelse i deres personlige egenskab. Forud for udpegningen har Grønlands Forskningsråd, Færøernes Forskningsråd og Forum for Arktisk Forskning indstillet kandidater.

Udvalgets medlemmer er:
Thomas Ingeman-Nielsen (forperson), Danmarks Tekniske Universitet
Anja Engel, GEOMAR
Annemette Nyborg Lauritsen, Ilisimatusarfik
Anni Djurhuus, Færøernes Universitet
Christian Zdanowicz, Uppsala Universitet
Jakob Abermann, Universität Graz
Karla Jessen Williamson, University of Saskatchewan
Kirsten Seestern Christoffersen, Københavns Universitet
Mads Peter Heide-Jørgensen, Pinngortitaleriffik
Minik Rosing, Københavns Universitet og Ilisimatusarfik
Morten Meldgaard, Københavns Universitet og Ilisimatusarfik
Pál Weihe, Færøernes Universitet
Sebastian Mernild, Syddansk Universitet
Trude Fonneland, UiT The Arctic University of Norway