Nye institutter på DTU
DTU reorganiserer nu forskningen inden for centrale områder som byggeri, miljøteknologi, elektroteknologi og fotonik for at skabe dynamiske forskningsmiljøer, som kan adressere nye udfordringer, oplyser rektor Anders Bjarklev.
Det betyder dannelsen af en række nye institutter og nedlæggelsen af to af de eksisterende institutter på univeritetet, nemlig DTU Byg og DTU Elektro.
Blandt de nye er Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.
DTU vil samtidig styrke det elektrotekniske fagområde i et nyt Institut for Elektroteknologi og Fotonik.
Elektromagnetiske Systemer bliver en del af Institut for Rumforskning og Rumteknologi, som også vil blive styrket med forskning inden for arktisk teknologi.
DTU’s Center for Electrical Power and Energy (CEE) bliver en del af det nye Institut for Vindenergi og Energisystemer.