Ny viceinstitutleder for Institut for Idræt og Biomekanik på SDU
Foto: SDU
Lektor og studieleder Annemari Munk Svendsen er per 1. maj udnævnt til viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Som viceinstitutleder vil Annemari Munk Svendsen få uddannelses- og undervisningsområdet som sit arbejdsområde og vil blandt andet komme til at bidrage til uddannelsesstrategiske initiativer på instituttet, herunder udvikling af instituttets uddannelser, udvikling af efter-/videreuddannelsestilbud med afsæt i igangværende forskning.
Den nye stilling indebærer også bidrag til samarbejde med eksterne organisationer og undersøgelse af internationaliseringsmuligheder. Annemari Munk Svendsen indtræder desuden i instituttets ledelsesgruppe.
Relateret indhold
27. marts
SDU udnævner ny Sund-dekan
17. marts
Majse Lind modtager Nils Klim-prisen 2026
27. februar
Jesper Wengel konstitueret som prorektor for forskning ved Aalborg Universitet
27. februar
Eskild Holm Nielsen fortsætter som dekan for Faculty of Technical Sciences indtil 2028
27. februar