Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny vicedirektør for økonomi på Aalborg Universitet

Foto af Steen Harrit Jakobsen

© Foto: Privat

Del artikel:

Aalborg Universitet (AAU) har fundet sin nye vicedirektør for økonomi. Valget er faldet på Steen Harrit Jakobsen, som tiltræder i sit nye job den 1. oktober. Han er 52 år, kommer fra en stilling som stabschef på Aarhus Universitet og er cand.oecon. fra samme sted.

Som vicedirektør for økonomi får Steen Harrit Jakobsen ansvaret for at lede det samlede økonomiområde på AAU og være overordnet chef for økonomiafdelingens 65 medarbejdere. Derudover skal han rådgive bestyrelse, rektor, direktion og institutledere om brug af universitetets ressourcer.

“Jeg glæder mig til at arbejde med økonomi og talstyring. Det har jeg stor erfaring med, så for mig svarer det lidt til at vende tilbage til rødderne. Jeg ser også frem til at arbejde for en organisation, hvis opgave i endnu højere grad er at gøre en positiv forskel for samfundet. Det vil jeg bidrage til ved at understøtte de faglige miljøer og skabe et godt samarbejde mellem organisationens forskellige enheder”, siger Steen Harrit Jakobsen.

Universitetsdirektør Søren Lind Christiansen ser frem til samarbejdet med den nye vicedirektør.

“Med Steen Harrit Jakobsen får vi en helhedsorienteret vicedirektør, som har blik for både at skabe et godt samarbejde på tværs of organisationen og at være med til at lede den fortsatte digitalisering af AAU. Det er ikke mindst vigtigt nu, hvor vi står foran en ny strategiperiode med mange nye, spændende projekter”, udtaler han.