Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny professor i Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet

Katrine Frøkjær Baunvig

 Foto: AU

Udnævnelser
Del artikel:

Katrine Frøkjær Baunvig er blevet udnævnt til professor i Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet. Hun vil kombinere humanistisk forskning med avancerede teknologier for at skabe nye perspektiver på Grundtvigs forfatterskab og digital kulturarv.

Som professor vil hun fokusere på digital bevaring af kulturarvsmateriale og anvendelse af computationale metoder til at analysere 1800-tallets tekster. Hun vil blandt andet undersøge forholdet mellem nutidens opfattelse af Grundtvig og Guldalderen og det historiske materiale fra perioden.

Katrine Frøkjær Baunvig har tidligere arbejdet med AI-baserede analyser af Grundtvigs sprogbrug og har for nylig udgivet bogen ‘Grundtvig og monstrene’. Hun vil desuden arbejde for at sikre langtidsholdbare løsninger til produktion og opbevaring af digital kulturarv.

Hun har modtaget støtte til sine forskningsprojekter fra AUFF NOVA, Carlsbergfondet og EU’s HERA-program.