Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny professor i genetik og epilepsi udnævnt

Rikke Steensbjerre Møller

© Foto: SDU

Del artikel:

Cand.scient., ph.d. Rikke Steensbjerre Møller er udnævnt til professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, og Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, hvor hun skal fokusere på forskning i genetikkens betydning for epilepsi.

Rikke Steensbjerre Møllers forskning kombinerer klinisk, genetisk, farmakologisk og såkaldt translationel forskning inden for epilepsi. Translationel forskning vil sige forskning, der er meget tæt på patientbehandlingen.

Rikke Steensbjerre Møller er uddannet cand.scient. i biomedicin fra Syddansk Universitet (2003) og gennemførte fra 2004 til 2008 sit ph.d.-forløb i medicinsk genetik ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet. Ph.d.-projektet, der omhandlede genetiske årsager til strukturelle hjernemisdannelser hos patienter med epilepsi, blev udført i samarbejde med

Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor Rikke Steensbjerre Møller har været ansat siden. Rikke Steensbjerre Møller har været tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning ved SDU siden 2013, først som adjunkt og senere som lektor.