Ny professor i brugerperspektiver på SDU
© Foto: SDU
Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Birgitte Nørgaard er blevet udnævnt til professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.
Gennem de seneste år har der været et stigende fokus på brugerinddragelse i sundhedsvæsenet, og området er kommet mere og mere i fokus i forskningen; eksempelvis i hvordan brugerne bedst inddrages, betydningen og effekten af brugerinddragelse, og hvordan brugernes perspektiver integreres i beslutninger og i organiseringen af sundhedsvæsenet.
Birgitte Nørgaards professorat skal koncentreres om forskning i dette samt udvikling af metoder og indsatser, der kan styrke brugerinddragelse og integration af brugernes perspektiver i sundhedsvæsenet.
Birgitte Nørgaard blev i 20013 ansat på SDU, først som konsulent, fra 2015 som lektor og fra 2018 som forskningsleder for Enheden for Brugerperspektiver. I 2020 blev den ergoterapeutiske forskningsgruppe integreret i enheden, som skriftede navn til Brugerperspektiver og borgernære indsatser.