Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny professor i anvendt psykologi på SDU

© Foto: Privat

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Cand.psych., ph.d. Mathias Kamp Lasgaard) er blevet udnævnt til professor i anvendt psykologi ved Institut for Psykologi på SDU.

Mathias Lasgaards forskningsområde er sociale relationers betydning for trivsel og sundhed. Han skal i professoratet samarbejde med internationale forskere og lede et forskningsprogram, der skal give ny viden om social sundhed og bidrage til den strategiske udvikling af målrettede indsatser, som kan mindske ensomhed og social isolation.

Han fortsætter sideløbende som seniorforsker og programleder for en tværfaglig forskningsgruppe ved DEFACTUM, et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland.

Mathias Lasgaard har publiceret mere end 70 forskningsartikler, 20 videnskabelige rapporter og adskillige bogkapitler.  Desuden sidder han blandt andet i Mary Fondens ekspertpanel om ensomhed, Flere i Fællesskabers styregruppe (medformand) og Ude-Bos bestyrelse.

Han er desuden involveret i undersøgelsen "Hvordan har du det?", som danner grundlag for regionale og nationale sundhedsprofiler.