Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny forskerbevægelse stiftet

© Foto: Maria Toft

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

100 forskere på tværs af universiteter har stiftet en fælles forskerorganisation med formålet at styrke den akademiske frihed og fremme forbindelsen mellem viden og samfund.

Forskerbevægelsen, som navnet er, er blevet til på initiativ fra Maria Toft, forsker, konsulent og foredragsholder, og Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I april afholdt de et symposium på Nordisk Sommeruniversitet i Göteborg, hvor deltagerne formulerede et fælles manifest til den nye forskerbevægelse.

Den 13. maj blev der holdt stiftende generalforsamling ved konferencen ’Sæt Forskningen Fri’ på Christiansborg. Her blev der også valgt en bestyrelse med 14 medlemmer, der har fået mandat til at arbejde videre med oprettelsen af den nye forening.

Medlemmerne er:

Adam Jensen, forsker ved DTU Construct, Danmarks Tekniske Universitet

Christoph Houman Ellersgaard, lektor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School

Henning Salling Olesen, professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Jes Søe Pedersen, lektor ved Institut for
Biologi på Københavns Universitet

Katrine Egede Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Liv Bjerre, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Maria Toft, forhenværende ph.d.-studerende i Statskundskab ved Københavns Universitet (nu selvstændig)

Nana Vaaben, docent ved Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet

Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Petar Durdevic, lektor ved AAU Energy, Aalborg Universitet

Steen Nepper Larsen, lektor ved Campus Emdrup, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi på Aarhus Universitet

Torkil Clemmensen, professor ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School

Valeska Slomianka, ph.d.-stipendiat, DTU HEALTH TECH, og forperson for ph.d.-foreningen på Danmarks Tekniske Universitet.