Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ny DTU-professor i fødevareallergi

© Foto: Vibeke Johannesen

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Katrine Lindholm Bøgh, nyudnævnt professor i fødevareallergi, holder sin tiltrædelsesforelæsning med titlen ’How to avoid fueling the increase in food allergies’ den 8. november 2024.

Forelæsningen fokuserer på, hvordan forskning kan bidrage til at forebygge den stigende forekomst af fødevareallergi, der er et voksende sundhedsproblem, især i de vestlige lande. Over 30 millioner mennesker i Europa, USA og Canada er ramt af fødevareallergi, som kan have alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet.

I sit arbejde undersøger Katrine Lindholm Bøgh, hvordan livsstils- og miljøfaktorer bidrager til udviklingen af fødevareallergi, og hvordan fødevareproteiner interagerer med vores immunsystem. Hendes forskning sigter mod at udvikle sikre og effektive forebyggelsesstrategier, der kan mindske risikoen for allergiske reaktioner.

Forelæsningen vil også belyse, hvordan introduktionen af nye fødevarer som led i den grønne omstilling skal ske med forsigtighed for at undgå højallergene produkter.