Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ministeriet bevilger 150 mio. kr. til grøn forskningsinfrastruktur

Del artikel:

Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilget 150 mio. kr. til indkøb og bygning af nyt udstyr, testfaciliteter og forsøgsanlæg til forskningen i forbindelse med den grønne omstilling. Det sker som led i Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2020, der er Danmarks nationale strategi for forskningsinfrastrukturområdet.

Ni projekter, der blandt andet kan bidrage til et grønnere landbrug ved hjælp af observatorier på landbrugsjorde og i skove, er blevet udvalgt. Andre forslag kan understøtte udvikling af fremtidens nye energimaterialer, blandt andet til brug i batterier og solceller, eller gøre os bedre rustet til at modvirke klima- og miljøforandringer, fx ved måling af luftkvalitet og overvågning af ændringer i luft, is, vand og hav i Grønland.

Der er i alt afsat godt 320 millioner kroner i 2020-2023 i Puljen til Forskningsinfrastruktur.

De ni projekter er:
DNES – Danish National Election Study på Københavns Universitet, der modtager: 2.690.000 kr.

GIOS – Greenland Integrated Observing System, Aarhus Universitet, 36.600.000 kr.

ReWet – Wetland observatories for rewetting of drained peatlands, Aarhus Universitet, 12.242.022 kr.

SINCRYS – Single Crystal X-ray Diffraction Side-station at DanMAX, Aarhus Universitet, 25.000.000 kr.

SHARE – Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe – DK, Syddansk Universitet, 4.867.488 kr.

ACTRIS – Research infrastructure for Observation of Aerosol, Clouds and Trace gasses, Aarhus Universitet, 16.713.027 kr.

DaSSCo – Danish Distributed System of Scientific Collections, Københavns Universitet, 29.575.000 kr.

E-MAT – National Infrastructure Laboratory for Functional Energy Materials, Danmarks Tekniske Universitet, 33.000.000 kr.

E-RIHS – Danish Research Infrastructure for Heritage Science, Københavns Universitet, 1.146.316 kr.