Spring menu over
Dansk Magisterforening

Leo Catana tiltræder som professor i filosofi

Leo Catana

 Foto: KU

Udnævnelser
Del artikel:

Leo Catana tiltræder som professor i filosofi ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.

I den forbindelse holder han den 14. marts sin tiltrædelsesforelæsning, hvor han undersøger, hvordan den antikke disciplin oikonomia kan bidrage til en fremtidig miljøetik. Han vil blandt andet se på, hvordan små fællesskaber kan forme kollektive karakteregenskaber, der påvirker det større politiske fællesskab og mobiliserer til miljøbeskyttelse.

Oikonomia beskæftigede sig i antikken med organiseringen af husholdninger, som blev anset for at være grundlæggende for bystatens politiske liv. Catana vil diskutere, hvordan begrebet kan overføres til moderne praksisfællesskaber – eksempelvis virksomheder, sociale bevægelser og lokale miljøorganisationer – og skabe en teoretisk ramme for civilsamfundets rolle i miljøbeskyttelse.

Forelæsningen rejser spørgsmål om, hvorvidt tabet af oikonomia som filosofisk disciplin i det 18. århundrede har svækket vores forståelse af, hvordan fællesskaber danner værdier og normer, der kan bidrage til løsningen af nutidige miljøudfordringer.