Spring menu over
Dansk Magisterforening

KU skal huse ny forskningsenhed

Del artikel:

Børne- og Undervisningsministeriet har taget initiativ til at få oprettet en ny forskningsenhed, der skal styrke og udvide den kvantitative forskning på børne- og undervisningsområdet. Enheden vil også få en rådgivende funktion i forhold til ministeriets eget analyse- og vidensarbejde.

Forskningsenheden placeres på Københavns Universitet i et samarbejde mellem Økonomisk Institut, Sociologisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science. Københavns Universitet er valgt ud fra en samlet vurdering af ansøgerne.

Der er afsat 7,5 millioner kroner i alt i perioden 2021-2024 til etablering og drift af forskningsenheden, der forventes etableret i efteråret 2021.