Institutleder udpeget til DIIS’ bestyrelse
© Foto: KU
Annika Hvithamar, institutleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet, er fra 1. september blevet udpeget som bestyrelsesmedlem i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun er udpeget af Danske Universiteter for en fireårig periode.
Udpegelsen sker på baggrund af hendes forskning inden for russiske og postsovjetiske religiøse og politiske forhold samt hendes erfaring som offentlig leder.
Annika Hvithamar ser frem til at bidrage til DIIS’ fortsatte udvikling og fremhæver instituttets stærke omdømme samt evne til at formidle kompleks viden til en bred målgruppe som afgørende kernekompetencer.