Spring menu over
Dansk Magisterforening

Innovationsfonden får nye bestyrelsesmedlemmer

Innovationsfonden

© Illustration: Innovationsfonden

Del artikel:


Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har udpeget fire nye bestyrelsesmedlemmer og genudpeget et medlem til Innovationsfondens bestyrelse.

Danmarks Innovationsfond uddeler hvert år midler til at udvikle viden og teknologi, der skal styrke forskning og innovative løsninger. Medlemmerne i bestyrelsen udpeges for en periode på indtil tre år med mulighed for genudpegning på op til seks år samlet.

Regeringen ønsker, at flere midler til den grønne omstilling skal udmøntes via Innovationsfonden. Derfor er der bl.a. lagt vægt på, at nye bestyrelsesmedlemmer bidrager med indsigt i grøn forskning og omstilling. De nye medlemmer er Mette Glavind, direktør, Teknologisk Institut, Division for Byggeri og Anlæg, Christian H.M. Ketels, rådgiver og Visiting Executive, Harvard Business School, Mads Andersen, gruppeformand, 3F’s industrigruppe, og næstformand, CO-industri, og Camilla Haustrup Hermansen, medejer og bestyrelsesmedlem, Plus Pack. Anne-Marie Engel, forskningschef, Novo Nordisk Fonden, er blevet genudpeget.