Forskningsreserven på 4,2 milliarder kroner fordelt – mere end halvdelen øremærket til grøn forskning

Et flertal bestående af regeringen og samtlige Folketingets øvrige partier har fordelt forskningsreserven på 4,2 milliarder kroner for 2024.

Pengene bliver fordelt som en delaftale om finansloven for at sikre, at regeringen lever op til sin egen målsætning om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet) svarende til 28,7 milliarder kroner.

Partierne har øremærket 2,6 milliarder kroner til forskning, der skal understøtte den grønne omstilling. Det drejer sig eksempelvis om midler til forskning i CO2-lagring, fremtidens plantebaserede fødevarer og reduktion af madspild, arktisk forskning og klima, varsling og viden om oversvømmelse og tørke og håndtering af PFAS.

Derudover er aftalepartierne blevet enige om en række nye initiativer.

Inden for nye teknologier og innovation er der afsat 1,0 mia. kr. til kvanteteknologi, kunstig intelligens og rumforskning.

På sundhedsområdet er der afsat 0,8 mia. kr. til blandt andet den patientnære kliniske forskning, sundhedsteknologi, ulighed i sundhedsvæsenet og det borgernære sundhedsvæsen i kommunerne. Der er også afsat penge til ny viden om, hvordan miljøfremmede stoffer påvirker fertilitet. Partierne er desuden enige om at belyse den danske medicinske forskning i forhold til forekomsten af sygdomme blandt henholdsvis kvinder og mænd.

Aftalen styrker forskning inden for psykiatri og afsætter midler til at styrke den praksisnære forskning i ensomhed og mistrivsel, udsatte børn og unge og læring og trivsel i grundskolen og på erhvervsuddannelserne m.v. En særlig delaftale prioriterer over 0,3 mia. kr. til at styrke fri forskning og fremtidens forskertalenter.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler i en pressemeddelelse:
”Det er lykkedes at lande en bred aftale, der sikrer, at dygtige forskere på helt centrale områder kan gøre os klogere på den verden og det samfund, vi lever i. De 4,2 milliarder kroner skal blandt andet give os løsninger på klimaudfordringerne, i sundhedsvæsnet og viden om, hvordan vi håndterer nye teknologier. Jeg er især tilfreds med, at det er lykkes at skaffe opbakning til en styrket dansk deltagelse i det internationale rumsamarbejde.”