Spring menu over
Dansk Magisterforening

Fond bevilger 40 mio. kr. til syv humanistiske forskningsprojekter

Henrik Tronier

© Foto: Velux Fonden

Del artikel:

Velux Fonden har med sit kernegruppeprogram siden 2008 fokuseret på at støtte humanvidenskabelig grundforskning på højeste niveau i tæt samarbejde med universiteternes humanistiske institutter. I år får syv projekter bevillinger på i alt 40 mio. kr.

Projekterne spænder vidt lige fra kærlighedens topografi til vredens normer, buddhisme og forbrug.

”Støtten til den frie grundforskning er under pres på det humanvidenskabelige område. De syv projekter viser den imponerende originalitet i metoder og nye perspektiver på velkendte fænomener, som humanvidenskabelige forskere kan bidrage med, når de får mulighed for at forfølge egne ideer på tværs af fagområder. De skaber almennyttig værdi for vores demokrati og kultur; og de styrker den forskningsbaserede undervisning af kommende kandidater, som i sidste ende er forskningens største samfundsmæssige værdi”, udtaler Henrik Tronier, der er programchef for Velux Fondens humanvidenskabelige område.

De syv projekter er:

Fabula-NET: A Deep Neural Network for Automated Multidimensional Assessment of Literary Fiction and Narratives. Professor Mads Rosendahl Thomsen og lektor Kristoffer Laigaard Nielbo. AU.

Fra teori til praksis (TITAN): Uønskede konsekvenser af anvendelsen af organisations- og ledelsesteori. Professor Eva Boxenbaum og professor Renate E. Meyer. CBS.

Privatsektorengagement i humanitær bistand (HUMAC). Lektor Jasper Hotho og adjunkt Verena Girschik. CBS.

Hvor kærligheden finder sted: Følelsernes topografi i det 19. og 20. århundredes europæiske litteratur og kultur. Professor Lene Østermark-Johansen. KU.

WASTE: buddhisme, forbrug og sortering af det hellige og forkastelige, det evige og forgængelige, det rene og beskidte. Lektor Trine Brox. KU.

Den katolske etik og de globale moderniteters ånd. Global katolicisme i en dansk og transnational kontekst. Professor Bjørn Thomassen og lektor Andreas Bandak (KU). RUC.

Normer, der styrer udtryk af vrede. Lektor Merete Monrad og lektor Morten Kyed. AAU.