Spring menu over
Dansk Magisterforening

Fem talenter får millionstøtte til at starte egne forskningsgrupper

© Foto: Lundbeck Fonden

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Fem talentfulde forskere har modtaget ti millioner kroner hver fra Lundbeckfonden gennem fondens Fellowship-program, der gennem 18 år har uddelt mere end en milliard kroner til lovende yngre forskere fra ind- og udland.

Årets fellows kommer fra Spanien, Grækenland, USA og Danmark. To er fra Aarhus Universitet, to fra Københavns Universitet og en enkelt fra Syddansk Universitet.

Fellows-bevillingerne strækker sig over fem år og er med til at sikre, at forskere får den økonomiske frihed og stabilitet, der er nødvendig for at forfølge deres videnskabelige ambitioner og blive internationale forskningsledere.

Sideløbende med økonomisk støtte indeholder Fellowship-programmet også et lederudviklingsprogram, der blandt andet omfatter en mentor.

For fellows er ikke alene talentfulde forskere, der skal planlægge og udføre videnskabelige projekter, de skal samtidig agere ledere for fremtidige talenter og formå at skabe et godt gruppemiljø, som fremmer trivsel, motivation og i sidste ende forskningskvalitet.

Dette års fem fellows er udvalgt blandt flere end 70 ansøgere. De har fokus på forskellige områder inden for sundhedsforskning, hvor de har demonstreret særlig ekspertise og potentiale til at kunne skabe gennembrud; lige fra DNA-skader til epidemiologisk forskning inden for psykiatriske lidelser, smerteforskning, cancer, cellebeskadigelse og -stress.

De fem fellows er:

Panagiotis Galanos, postdoc ved Syddansk Universitet
Projekt: Deciphering Cellular Senescence – The Next Frontier in Cancer Evolution and Therapeutic Resistance.

Mikkel Vestergaard, postdoc ved Københavns Universitet
Projekt: Pain processing in insular cortex

Peter Haahr, lektor ved Københavns Universitet
Projekt: The cellular stress response and mRNA translation in health and disease

Pablo Alcón, postdoc ved Aarhus Universitet
Projekt: Unravelling the Structure and Dynamics of Chromatin Repair

Katherine Musliner, lector ved Aarhus Universitet
Projekt: Genetic underpinnings of comorbidity in severe mental illness.