ERC Starting Grants til syv yngre forskere på danske universiteter
Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt syv forskere, der er tilknyttet de danske universiteter, et Starting Grant på i gennemsnit ca. 11 millioner danske kroner. Formålet er at støtte yngre, dygtige forskere, når de er ved at opbygge deres eget forskningsteam.
“At lade unge talenter trives i Europa og gå efter deres mest innovative ideer. Dette er den bedste investering i vores fremtid, ikke mindst med den stadigt voksende konkurrence globalt”, siger forperson for ERC professor Maria Leptin.
'Bevillingerne er de første under EU’s forskningsprogram Horizon Europe. I alt 397 yngre forskere fra hele Europa har modtaget et Starting Grant ud af de 4.000, som havde søgt.
43 procent af bevillingerne er blevet tildelt kvinder. Det er en stigning fra 37 procent i 2020, oplyser forskningsrådet.
- Forskerne fra de danske universiteter er:
- Amin Doostmohammadi, Michiel Lambrechts og Elsa Yvanez fra Københavns Universitet
- Jonas Elm og Rasmus O. Bak fra Aarhus Universitet
- Sophie Beeren og Andrea Crovetto fra Danmarks Tekniske Universitet.