EliteForsk-priser til fem yngre forskere i særklasse
© Foto: Uddannelses- og forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 23. august uddelt fem EliteForsk-priser, som gives til fremragende yngre forskere i international særklasse. EliteForsk-prisen er på 1,2 millioner kroner. 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og 1.000.000 går til forskningsaktiviteter.
Formålet med EliteForsk-initiativet er at skabe opmærksomhed om fremragende forskere og forskningens resultater. Derudover skal EliteForsk også fremhæve forskerne som rollemodeller med henblik på at tiltrække flere unge studerende til en forskerkarriere.
Årets modtagere er:
- Eva Boxenbaum
Titel: Professor, Institut for Organisation,
Copenhagen Business School
Fagområde: Institutionel innovation,
organisatoriske forandringer
og multimodale forskningsmetoder - Anders Engberg-Pedersen
Titel: Professor i litteraturvidenskab,
Institutfor Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Fagområde: Tysk, fransk, russisk og
skandinavisk litteratur (1700-tallet til
nutiden) med fokus på krig, videnshistorie
og kartografi - Emil Loldrup Fosbøl
Titel: Overlæge ved Hjertecentret
på Rigshospitalet, hvor han leder afsnittet
for hjerteklapsygdomme
Fagområde: Kardiologi, forsker særligt i
hjerteklapsygdomme - Gemma Clare Solomon Larsen
Titel: Professor i teoretisk kemi ved
Nano-Science Center og Kemisk Institut,
Københavns Universitet
Fagområde: Teoretisk kemi med fokus på
ladnings- og varmetransport i molekyler og
materialer - Signe Normand
Titel: Professor, Institut for Biologi,
Aarhus Universitet
Fagområde: Biodiversitetsdynamikker,
dynamisk modellering, klimaforandringer og
naturbeskyttelse.
Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille kandidater til prisen. Alle indstillinger vurderes af Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse, der udvælger og indstiller de fem kandidater til uddannelses- og forskningsministeren.