EliteForsk-priser til fem yngre forskere

H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har overrakt årets EliteForsk-priser.
Med prisen følger 1 million kroner til hver af vindernes videre forskningsaktiviteter og 200.000 kroner som en personlig hæderspris.

Fælles for de fem prismodtagere er, at de alle er ”yngre forskere”, som prisen forudsætter, og at de har leveret topforskning i international særklasse.

”Når man som forsker tør stille nye spørgsmål, også ved det etablerede, er der større chance for at komme nye steder hen. Det har årets fem prismodtagere gjort, og det er det, der indrammer hele essensen i EliteForsk-initiativet. At man også som yngre forsker tør gå forrest. Vise andre, at de nye stier skal trædes, og at det kan gøres af forskere i alle aldre. Viden er Danmarks brændstof, og vi skal blive ved med at prioritere forskning højt. Både for at sikre fremdrift i Danmark. I verden”, udtaler Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i forbindelse med prisoverrækkelsen, der fandt sted den 20. februar i Skuespilhusets foyer i København.

De fem prismodtager er:

Dorthe B. Ravnsbæk, professor i materialekemi ved Aarhus Universitet.

Hun leder hun en forskningsgruppe, som arbejder på at forstå sammenhængene mellem fremstilling af batterimaterialer, deres strukturer på nano- og atomskala og batteriernes egenskaber. Har blandt andet fundet ud af, at batterier, der i dag laves på den knappe ressource litium, også kan fungere på natrium, der er et mere bæredygtigt materiale. Et banebrydende forskningsresultat, som kan betyde, at der kan produceres batterier tilsvarende efterspørgslen, så verden kan komme i mål med den grønne omstilling.

Per Borghammer, professor i nuklearmedicin og neurovidenskab ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Per Borghammer har udvikle den første scanningsmetode til at kunne måle skader i tarmens nervesystem på mennesker. Hans forskningsgruppe var den første i verden til at vise, at der kan findes Parkinsons-proteinklumper i tarmen op til 20 år før, at Parkinsons-diagnosen bliver stillet. Gruppen bidrog også til at påvise, at kirurgisk overskæring af vagusnerven, der forbinder hjerne og tarm, nedsætter risikoen for Parkinsons sygdom med 50 procent.

Eline Lorenzen, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

Hun er naturhistoriker og hendes tværdisciplinære forskning – der strækker sig over genetik, geologi, botanik, palæontologi, økologi og klima – undersøger samspillet mellem dyr, mennesker og den natur, vi alle er en del af.
Hvis vi skal ændre på, at verdens dyr og planter lige nu forsvinder i et tempo, der ikke er set før i menneskehedens historie, er er afgørende med videnskabelig indsigt i vores fælles fortid.  Ved at se på DNA fra tænder og knogler fra forhistoriske og nutidige fund forstår hun dyrs evolution og hvordan, klimaforandringer har påvirket verdens dyrearter igennem de sidste 100.000 år. Et banebrydende forskningsresultat, der kan fortælle os, hvordan eksempelvis isbjørnens muligheder er for at overleve i fremtidige klimaforandringer.

Poul Fritz Kjær, professor ved Copenhagen Business School.

Han er internationalt kendt som ophavsmand til den alternative teori om Den Politiske Økonomis Ret, der undersøger, hvordan juridiske perspektiver kan bidrage til den økonomiske og politiske verden.
Afsættet for Poul Fritz Kjærs nytænkende teori er det ingenmandsland, som samfundsvidenskaberne bevæger sig i – efter det økonomiske paradigme blev punkteret ovenpå finanskrisen.
Juraen og retten har den fordel – i modsætning til økonomiens fokus på vækst – at den har indbygget et makroperspektiv på hele samfundet, da det er selve den juridiske metode at afveje og finde balancen mellem mange forskellige interesser og problemstillinger.
Et banebrydende forskningsresultat, der giver ny forståelse af økonomisk ret, der har konsekvens for fremtidig velfærds- og arbejdsmarkedspolitik.

Alexander Kai Büll, professor i protein-biofysik ved Danmarks Tekniske Universitet

Han forsker i protein-aggregering i hjernen. Når proteinerne i hjernen klumper sammen, kan det føre til Parkinsons og Alzheimers. Hidtil har man ikke vidst, hvorfor det sker, men han har som den første identificeret og beskrevet en autokatalytisk proces, dvs. en kemisk proces, der indgår som et trin i proteinaggregering.
Et banebrydende forskningsresultat, der kan være afgørende for at kunne udvikle nye behandlinger af sygdommen i fremtiden, der lige nu står på tærsklen til et gennembrud.

Det er 17. gang, at EliteForsk-prisen uddeles for at synliggøre forskerne som rollemodeller og vække nysgerrighed og begejstring for videnskab hos studerende og yngre forskere.

Blandt tidligere vindere finder man blandt andre Eske Willerslev, der vandt prisen i 2011 og Vincent Hendricks, der vandt EliteForsk-prisen i 2008.