Spring menu over
Dansk Magisterforening

Eftertragtet EU-bevilling til otte forskere

ERC

© Illustration: ERC

Del artikel:

Otte forskere fra tre danske universiteter har modtaget en af de fineste europæiske forskningsbevillinger - de eftertragtede Advanced Grants fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Bevillingerne fordeler sig med grants til fire forskere fra Københavns Universitet, tre til Aarhus Universitet og et til Danmarks Tekniske Universitet.

Det Europæiske Forskningsråd støtter i stil med Danmarks Frie Forskningsfond fri og fremragende forskning i verdensklasse uanset videnskabeligt felt. Det er derfor forskernes egne idéer, der er bærende for bevillingerne, og de otte forskere kan nu føre deres forskning et markant skridt videre og opnå nye banebrydende videnskabelige indsigter og resultater.

De otte forskere modtager hver omkring 20 mio. kr. og har op til fem år til at udbygge deres forskningsgrupper og forfølge deres excellente idéer.

ERC uddeler Advanced Grants til forskere, som de sidste ti år har bidraget med markante forskningsbedrifter indenfor deres forskningsfelt. I denne runde har ERC evalueret næsten 1.650 ansøgninger og imødekommet ansøgninger fra 218 forskere i Europa. Rådet har i alt uddelt ca. 4 milliarder kroner.

De fire bevillingsmodtagere fra Københavns Universitet er:

Klaus Høyer med projektet Making Sense of Health in an Age of Cross-Border Data Infrastructures.

Joshua Brickman, Signaling decoded in ENhanCEr states – a molecular basis for plasticity in development and differentiation.

Guillermo Montoya, Repurposing of CAST Systems as Next-Generation Tools for Genome Engineering of Mammalian Cells.

Sabrina Ebbersmeyer, Women in the Nordic Enlightenment. Changing the narratives of early modern philosophy and uncovering women’s contribution to Scandinavian gender equality.

De tre bevillingsmodtagere fra Aarhus Universitet er:

Lars Birkedal, Compositional Higher-Order Reasoning about Distributed Systems.

Søren Fournais, Mathematics of Bose-Einstein Condensation.

Thomas Bataillon, Evolution in the Gut in Health and Disease.

Bevillingsmodtageren fra Danmarks Tekniske Universitet er:

Mayank Jain, Illuminating Charge Transport in Feldspar to Measure Rates of Earth Surface Processes.