DTU Skylab hædret for at gøre teknologi inkluderende

DTU Skylab har modtaget Diversitetsprisen 2025 for sit banebrydende arbejde med at gøre universelt design og inklusion til en integreret del af ingeniørfaget.

Prisen blev overrakt af forskningsminister Christina Egelund (M) ved Danmarks Entreprenørskabsfestival, hvor hun fremhævede DTU Skylab som et forbillede: “DTU Skylab viser, at innovation og entreprenørskab fortsat finder løsninger på områder, der alt for længe har ligget under radaren. De påtager sig et ansvar for at udvikle og dele viden om, hvordan teknologi kan være for alle – og det gør dem til et forbillede både nationalt og internationalt,” sagde ministeren ved prisoverrækkelsen.

Prisen gives for initiativet “Technology Leaving No One Behind” (TLN1B), som siden 2019 har arbejdet strategisk for at gøre universelt design, tilgængelighed og inklusion til en naturlig del af ingeniøruddannelserne på DTU.

Universelt design er en designmetode, der sikrer, at produkter, services og miljøer kan bruges af alle – uanset alder, køn eller funktionsnedsættelse.

“Vi ser det som vores rolle at omsætte viden og idéer til værdi i samfundet – og det kan kun lykkes, hvis vi udvikler løsninger, der favner alle,” siger Mikkel Sørensen, direktør for DTU Skylab.

Han understreger, at initiativet ikke blot handler om at skabe konkrete produkter, men også om at opbygge en kultur og et læringsmiljø, hvor inklusion og innovation går hånd i hånd.

Innovationsprojekter på universitetet befinder sig ofte på et meget tidligt stadie, og langt de fleste fejler på et tidspunkt – men uanset udfaldet skaber de værdifuld læring og kompetencer, som de studerende og forskere kan tage med sig videre, fortæller han.

Inklusion på tværs af fagligheder

Ifølge Marie Louise Pollmann-Larsen, teamleder og daglig ansvarlig for initiativet, kom ideen fra et samarbejde med en professor på DTU Management, der havde arbejdet med at inkludere unge med forskellige handicap i uddannelsesforløb, hvor der opstod idéer, som nogle gange blev til nye iværksætterinitiativer.

Det fik dem til at starte en dialog om at arbejde med inklusion i en bredere forstand – ikke kun for personer med motoriske handicap, men også for dem med kognitive udfordringer eller som føler sig som en minoritet, der ikke bliver set i de løsninger, ingeniørstuderende og forskere udvikler.

Siden opstarten har TLN1B engageret over 5.000 studerende og undervisere gennem workshops, gæsteforelæsninger og samarbejder på tværs af fagligheder.

“Vi har blandt andet udviklet værktøjer som Universal Design Playbook og Ability-cards, der gør det nemmere for studerende at tænke inklusion ind i deres projekter fra start,” fortæller Marie Louise Pollmann-Larsen.

Hun peger på, at samarbejdet med Bevica Fonden, Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Handicap har været afgørende for at sikre, at brugerperspektivet ikke blot bliver symbolsk, men faktisk styrer designprocessen.

Fra idé til konkrete løsninger

Et konkret eksempel på et startup, der er kommet ud af initiativet, er virksomheden DrinkSaver.

“To studerende identificerede på Roskilde Festivalen, at personer i kørestol ofte spilder deres drikkevarer, når de skal transportere dem. De udviklede en inkluderende plastikindsats til plastikkopper, som mindsker spild. Prototyperne blev udviklet i DTU Skylab's værksteder, og produktet sælges nu både som velfærdsteknologi til ældre og børn og som festival-cup. DrinkSaver har vundet en Red Dot Design Award for sit enkle og ikke-stigmatiserende design,” fortæller Marie Louise Pollmann-Larsen.

Et andet eksempel er et kursus for diplomingeniører på DTU Ballerup, hvor unge med handicap deltager som eksperter i eget liv og inspirerer de studerende.

“Her har man blandt andet arbejdet med løsninger til at hjælpe personer med synsbesvær sikkert forbi vejarbejder, fx ved at udvikle blinde-guides, der nu testes i samarbejde med Københavns Kommune,” siger hun.

Fremtid og forankring af initiativet

Partnerskabet bag TLN1B omfatter også udvikling af open source-redskaber og forskningsbaserede metoder med DTU Entreprenørskab, som kan implementeres bredt – både på DTU og andre universiteter.

Nogle af metoderne, de har udviklet, bruges allerede på universiteter i udlandet, fx i Australien, og ambitionen er at udbrede initiativet til endnu flere fagligheder og samarbejdspartnere.
Selvom initiativet foreløbig er finansieret frem til 2030, er fremtiden ikke givet på forhånd.

“Det er altid usikkert, om der kan findes ny ekstern funding, men hele strategien har været at forankre universelt design og inklusion i selve uddannelserne og innovationsarbejdet på DTU,” siger Marie Louise Pollmann-Larsen.

Hun understreger, at metoder og værktøjer allerede er indarbejdet i flere uddannelsesforløb, og at ambitionen er, at tankegangen lever videre – også hvis fondspartnerskabet ændrer sig.

Mikkel Sørensen supplerer: “Vi har fra starten tænkt det som en kulturforandring, ikke et enkeltstående projekt. Det handler om at gøre inklusion til en naturlig del af ingeniørens mindset og praksis med fokus på langsigtet og bæredygtig integration i vores aktiviteter.”