Spring menu over
Dansk Magisterforening

Det Nordiske Cochrane Center flytter til SDU

Cochrane_Nordic

© Illustration: Cochrane_Nordic

Del artikel:

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har efter dialog med Folketingets partier besluttet at flytte Det Nordiske Cochrane Center, NCC, til Syddansk Universitet fra Rigshospitalet.

Det sker efter en evaluering, der i 2019 blev udført af et internationalt og uafhængigt ekspertpanel bistået af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som konkluderede, at centret levede op til sit formål, men også pegede på udfordringer i forbindelse med den nuværende organisering.

NCC’s rolle er at informere og kvalificere beslutninger inden for sundhedsområdet på baggrund af den bedste tilgængelige evidens, dvs. systematiske gennemgange og kvalitetsvurderinger af den videnskabelige litteratur. Dette skal sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling med færrest mulige skadevirkninger, og at denne viden stilles til rådighed for beslutningstagere, patienter og offentligheden.

Valget af placeringen af centret på SDU begrundes med, at SDU kan tilbyde et tværfagligt og kliniknært samarbejde med Odense Universitetshospital og skabe et nationalt fokus på tværs af landet. Den nye organisering får virkning fra 1. januar 2021.