Spring menu over
Dansk Magisterforening

CBS-forsker redaktør på førende tidsskrift

Andreas Wieland

© Foto: CBS

Del artikel:

Andreas Wieland, lektor i styring af forsyningskæder på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, er blevet udvalgt som ansvarshavende medredaktør på tidsskriftet Journal of Supply Chain Management (JSCM). Han skal varetage det redaktionelle arbejde sammen med Wendy Tate fra Tennessee Universitet og Tingting Yan fra Wayne State Universitet.

JSCM har en toårig påvirkningsfaktor på 8,025 (2021) og en placering som nummer fire i The British Academic Journal Guide (CABS/AJG) og er dermed et af verdens vigtigste erhvervstidsskrifter, og for mange er det det førende tidsskrift inden for styring af forsyningskæder.

”Jeg er meget stolt over at være blevet udvalgt som en af de ansvarshavende medredaktører på Journal of Supply Chain Management. Styring af forsyningskæder er noget, alle taler om nu, det er på alles dagsorden. Vores globale økonomisystem står over for en hidtil uset forandring, og forsyningskæder spiller en vigtig rolle på denne rejse. Vores felt må leve op til dette ansvar, og jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan”, siger Andreas Wieland.