Spring menu over
Dansk Magisterforening

AU-lektor får endnu en international pris

Foto af David Olagnier

© Foto: AU

Del artikel:

Lektor David Olagnier fra Aarhus Universitet er blevet hædret af sine fagfæller med en EMDS Young Investigator Award. Han får prisen for sin forskning i viral immunologi, som bl.a. kommer kræft- og coronapatienter til gode. Prisen uddeles af The European Macrophage and Dendritic Cell Society (EMDS).

David Olagnier fra Institut for Biomedicin er ifølge viceinstitutleder for forskning Søren Riis Paludan blandt verdens dygtigste unge forskere inden for sit felt.

David Olagnier søger via sin forskning svar på, hvilken betydning vores stofskifte har for vores medfødte evne til at håndtere kræft og virusinfektioner. Og hvad betyder en eventuel sammenhæng for vores immunforsvars evne til at bekæmpe infektionssygdomme?

Han forsker i nye virusser som fx Dengue, Zika og SARS-COV-2, og så bruger han genmodificeret virus til at bekæmpe kræftceller, i håbet om at flere patienter overlever kræftformer forårsaget af såkaldte multiresistente kræftceller.

I maj 2021 fik David Olagnier ACS Infectious Diseases Young Investigator Award – en amerikansk talentpris.