Spring menu over
Dansk Magisterforening

AU-forsker med i EU-støttet miljøprojekt

Foto af Devarajan Ramanujan
Del artikel:

Et nyt stort projekt med 30 partnere fra hele Europa vil sikre, at en større del af materialerne fra udtjente produkter bliver genanvendt end de 12 procent, som det er tilfældet i dag.
Projektet har modtaget 59,5 millioner kroner i støtte fra EU-programmet Horizon 2020.

Lektor Devarajan Ramanujan, der leder forskningsgruppen Lifecycle Design & Manufacturing ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, deltager som den eneste danske enhed i projektet.

Enheden i Aarhus’ specifikke rolle er at udvikle en ramme for, hvordan man kan vurdere, hvor bæredygtigt og cirkulært et produktdesign er. Samt udvikle værktøjer, der kan vise, hvordan man kan udvikle produkter med mere potentiale til at blive benyttet igen.

Det overordnede formål er at gøre det nemmere for både virksomheder og forbrugere at se, hvor bæredygtigt og cirkulært et produkt er. Og forhåbentlig derigennem at skabe incitament for at udvikle produkter, der er bedre på de to parametre.